Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

Nyhedssøgning: Greenpeace

License to kill

I disse dage spankulerer Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen og kror sig over støtte til EU's sanktioner mod Iran – ikke mindst fra USA's udenrigsminister Mike Pompeo. Sanktionerne er vand på USA's mølle, landet har siden Trumps magtovertagelse lagt regimet i Iran for had og opsagt atomaftalen med Iran.

EU's sanktioner handler dog ikke om atomaftalen, men om at en iransk efterretningstjeneste angiveligt havde planlagt at myrde tre herboende iranere, som er medlemmer af den iranske terrororganisation ASMLA, i efteråret. Og passende popper der anklager om to iranske mord på eksiliranere og bombeattentat i henholdsvis Holland og Frankrig op til mødet tirsdag, hvor EU vedtager sine sanktioner.

Mord og bombe-attentater mod andre lande er ganske normal praksis i blandt andet USA, Frankrig og Israel. 

Vi ved ikke ret meget om mordplanerne mod eksiliranere i Danmark. Oplysningerne tilbageholdes belejligt med henvisning til statens sikkerhed. Til gengæld ved vi, at mord og bombeattentater mod andre lande er ganske normal praksis i blandt andet USA, Frankrig og Israel, for blot at nævne nogle eksempler.

Frankrig udførte et bombeattentat mod Greenpeace-skibet Rainbow Warrior i 1985, da det lå til kaj i Auckland, New Zealand. Skibet indgik i organisationens protester mod Frankrigs atomprøvesprængninger på stillehavsøen Mururoa.

Israel anklages for at stå bag adskillige mord på mennesker, som det anså som fjender. Men Israel indrømmer aldrig sine kriminelle handlinger. Kun en gang har landet erkendt et mord, nemlig mordet på nummer to i den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO – Khalil al-Wazir i april 1988 i Tunis.

USA har i årevis myrdet løs blandt sine erklærede fjender. Husk blot CIA's over 600 forsøg på at myrde Cubas tidligere præsident Fidel Castro. I Barack Obamas præsidentperiode var mord på udenlandske såvel som amerikanske statsborgere officiel politik. USA's drab på Osama bin Laden i 2011 blev nærmest hyldet som en sejr. Og mord uden rettergang fortsætter under Donald Trump.

Mens EU sanktionerer Rusland og Iran for mord, er EU og Anders Samuelsen tavs som graven, når vennerne Israel og USA myrder løs.

Avisnummer: 005Indholdstype: artikelIndholdstype placering: aOpslag: 01-12Tillad facebook kommentarer: Tillad facebook kommentarer
Læs mere [Arbejderen.dk]

Det var heller ikke helt uproblematisk, da Per fotograferede grindehvalslagtningen, for færingerne var skidebange for Greenpeace

Fotografen Henrik Saxgren præsenterer for sidste gang udvalgte billeder taget af vennen Per Folkver – i dag billeder, der understreger Politikens tidligere fotochefs kompromisløse tilgang til fotografiet.
Læs mere [Politiken]

Greenpeace: Japansk farvel til hvalfangstkommission er dårligt nyt for hvalerne

Japan vil udvide sin kommercielle hvalfangst til sommer.
Læs mere [DR Online]

Japans fornyede jagt på hvaler bekymrer Greenpeace

Næste år vil Japan genoptage kommerciel hvalfangst. Men det kan næppe ske bæredygtigt, vurderer Greenpeace.
Læs mere [Politiken]

Japans fornyede jagt på hvaler bekymrer Greenpeace

Japans fornyede jagt på hvaler bekymrer Greenpeace.
Læs mere [Avisen.dk]

Hvis Netflix var et køleskab, skulle det have energimærke D

Der er stor forskel på, hvor langt de sociale medier og streamingtjenester er i den grønne omstilling, viser en rapport fra Greenpeace. Streamingtjenester som Spotify, Netflix og HBO halter bagefter.
Læs mere [Politiken]

EU's nye klimastrategi er et håb for Greenpeace, ikke nok for De Grønne og alt for meget for klimaskeptikerne

EU-Kommissionens klimastrategi giver flere skove og mere nedgravet CO2. Hvis den altså vedtages.
Læs mere [Politiken]

STIL SPØRGSMÅL Hvordan vil Greenpeace redde jorden med megafoner, bannere og oppustelige grise?

Greenpeace har tårnhøje mål, men bruger organisationen de rigtige midler for at nå derhen?
Læs mere [DR Online]

Klimaministeren ville ikke beregne Danmarks CO2-budget – nu har Greenpeace gjort det: Det udløber om seks-ti år

Klimaministeren har grublet i otte måneder over et klimasvar til SF. Nu svarer han: »Jeres spørgsmål giver ikke mening.« Spørgsmålet handler om Danmarks CO2-budget, og den beregning, ministeren afviser at lave, har Greenpeace foretaget: Om seks-ti år er Danmarks CO2-budget opbrugt. Torsdag skal Lars Chr. Lilleholt i samråd om regeringens ambitioner i klimaplanen
Læs mere [Information.dk]

ATP: Vi kæmper side om side med Greenpeace for den grønne omstilling

Ligesom Greenpeace ønsker vi en forandring henimod en mere bæredygtig udvikling i verdens kul-, olie-, og gasselskaber. ATP og Greenpeace altså ikke modspillere, men medspillere. ATP tror på ’aktivt ejerskab’ og forandring indefra, skriver Christian Hyldahl, der er direktør for ATP
Læs mere [Information.dk]

Raser over ny aftale: En "katastrofe"

Greenpeace og DF er begge kritiske over for ny sildekvoteaftale fra EU. Men af meget forskellige årsager.
Læs mere [Avisen.dk]

Aftale om sildekvoter er en "katastrofe" for både fiskere og miljø

Greenpeace og DF er begge kritiske over for ny sildekvoteaftale fra EU. Men af meget forskellige årsager.
Læs mere [Kristeligt-dagblad.dk]

Greenpeace om klima-rapport: De næste 15 år er altafgørende

Organisationen håber, at regeringen vil tage rapporten yderst seriøst, når den fremlægger klimaplan.
Læs mere [DR Online]

Nyt TiSA-læk afslører alvorlige problemer

TiSA er en handelsaftale, som EU og 22 andre lande er i gang med at forhandle på plads. Aftalen drejer sig kort fortalt om international handel af bl.a. ydelser inden for serviceområdet, og den omhandler således et meget bredt område, som stort set ikke er afgrænset. Der hersker ingen tvivl om, at aftalen vil få store konsekvenser for mange brancher.

Det er naturligvis dybt uacceptabelt og udemokratisk, at offentligheden holdes i uvidenhed om så vigtige emner. Derfor skal der endnu engang lyde den skarpeste opfordring til EU og de øvrige TiSA partnere om tage sig sammen og offentliggør hele aftaleteksten. På den måde kan vi have en ordentlig debat om emnet.

Overordnet er formålet at øge handel og at øge liberalisering af tjenesteydelser. Det bliver særligt underbygget med tre elementer; fastlåsning af nuværende situation, ingen fortrydelse og begrænsninger på ny lovgivning.

Fastlåsning og ingen fortrydelse

Når det kommer til liberalisering af tjenesteydelser, så gælder for det første, at alt hvad der er liberaliseret, når aftalen vedtages, også fremover skal være liberaliseret.

Dernæst gælder, at det som hovedregel ikke bliver muligt at gå tilbage. Hvis et land f.eks. beslutter sig for at liberalisere, men senere finder ud af, at det var en rigtig dårlig idé, så er det i langt de fleste tilfælde ikke muligt. Man kan kun gå én vej; mod mere liberalisering.

I sig selv behøver liberalisering af tjenesteydelser jo ikke være et problem, men uden fortrydelsesret bliver det straks en anden sag.

Vi har i flere danske kommuner set, hvordan liberalisering af hjemmeplejen har givet gevaldige problemer, når private virksomheder går konkurs, og kommunerne derfor med ekstrem kort varsel må tage over, hvis ikke de ældre skal stå uden uundværlig hjælp.

Her kan det give god mening for at overveje, om liberaliseringen skal fastholdes eller ej. Men ikke efter TiSA - der bliver ikke grund til nogen demokratisk overvejelse.

Udgangspunktet vil endvidere være, at når der opstår nye sektorer, så skal de også som udgangspunkt liberaliseres. Denne automatiske liberalisering opnår man ved at have negativ-lister over, hvad man ikke ønsker at liberalisere. Disse lister kan ikke udvides senere hen, så alle nye typer offentlige tjenesteydelser skal være åbne for liberalisering.

Retten til nye love

Hvis et land - eller hele EU - skulle få lyst til at lave ny lovgivning, der på en eller anden måde har indflydelse på tjenesteydelser, liberalisering eller handel med dem, så er der klare begrænsninger i TiSA.

Ny lovgivning skal være velbegrundet, objektiv og upartisk. Det lyder umiddelbart fornuftigt nok, men problemet bliver naturligvis, hvem der har ret til at definere, hvornår noget er velbegrundet.

Det fremgår f.eks. ikke, hvorvidt forbrugerbeskyttelse er velbegrundet, hvilket betyder, at det afhænger af en senere vurdering. Hvis EU - efter TiSA er trådt i kraft - fremsætter lovforslag til at styrke forbrugerbeskyttelsen, så kan ét andet TiSA-land stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er velbegrundet eller objektivt. I det tilfælde vil det være op til et tvistbilæggelsesorgan, om det nu også er i orden.

Dermed får virksomheder og stærke lobbyorganisationer flere redskaber til at forhindre - og forsinke - lovgivning, der efter deres mening er uhensigtsmæssigt. Der er her tale om en ret voldsom begrænsning på, hvordan vores fremtidige folkevalgte kan regulere f.eks. finansverdenen eller arbejdsregler, som vil mindske virksomhedernes indtjening.

Særligt om finansielle ydelser

Ud over de generelle problemer peger den Europæiske Forbruger Organisation, BEUC, i en ny analyse peget på et særligt problem omkring reglerne for finansielle ydelser (banker mv.).

De peger på, at når nu formålet med TiSA er at øge handlen, så må man følge op med forbrugerbeskyttelse, og her er et gabende hul.

Der følger simpelthen ikke nogle regler med, der skal sikrer forbrugerne. Hvis f.eks. en forbruger placerer sine penge i en udenlandsk bank, som derefter går konkurs, så giver TiSA ingen beskyttelse eller regler om erstatning. Forbrugeren bliver overladt til selv at finde ud af det.

Samtidig mangler der mulighed for, at et land kan bruger forbrugerbeskyttelse som begrundelse for at afvise autorisation til en finansiel serviceudbyder.

EU eller et medlemsland bør have ret til at afvise en finansiel serviceudbyder, hvis der er en risiko for at skade forbrugerne. Men i følge lækket om TiSA skal man kunne bevise, at der er legitime grunde til en sådan afvisning, og de grunde skal bunde i finansiel stabilitet - ikke forbrugerbeskyttelse.

Læs hele BEUC's analyse her.

TiSA kan skade klimaet

Energisektoren er inkluderet i TiSA, i meget bred forstand, og ud over liberalisering går teksten også efter teknologineutralitet, som må forventes at begrænse mulighederne for f.eks. at favorisere grøn energi. Dermed kan TiSA være med til at begrænse nye grønne tiltag til fordel for de gamle fossile brændstofmodeller.

Greenpeace peger derudover på, at man faktisk specifikt nævnte Parisaftalen fra december 2015 i TTIP (handelsaftalen mellem EU og USA). Klimaaftalen er dog ikke nævnt i TiSA dokumenterne, og det giver al mulig grund til at være bekymret for, at TiSA vil gøre det endnu sværere at nå i mål med at bremse klimaændringerne og den globale opvarmning.

Læs Greenpeace's analyse her.

Lukkede forhandlinger

Hele ovenstående indlæg bygger på lækkede dokumenter fra forhandlingerne. Sagen er nemlig den, at forhandlingerne om TiSA foregår i dybeste hemmelighed og uden mulighed for, at offentligheden kan følge med og diskutere temaerne.

Heldigvis er der modige mennesker, der har valgt at lække dokumenterne, så vi alligevel har en chance for at få et vist indblik i aftalen.

Men det er naturligvis dybt uacceptabelt og udemokratisk, at offentligheden holdes i uvidenhed om så vigtige emner. Derfor skal der endnu engang lyde den skarpeste opfordring til EU og de øvrige TiSA partnere om tage sig sammen og offentliggør hele aftaleteksten. På den måde kan vi have en ordentlig debat om emnet.

Når aftalen endelig bliver færdig, og skal vedtages, vil det efter alt sandsynlighed være umuligt at få lavet nogle ændringer. I EU-parlamentet kan vi kun sige ja eller nej. Og der er ikke lagt op til at spørge den europæiske befolkning via folkeafstemninger.

Vil du se det samlede læk, så se mere her på Greenpeace's hjemmeside.

(Denne tekst blev først offentliggjort af Modkraft 23. september 2016.)


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Folkebevægelsen i stor demonstration mod TTIP og CETA i Bruxelles

Folkebevægelsen mod EU satte handling bag ordene og deltog tirsdag den 20. september i en massiv protestdemonstration mod TTIP og CETA i Bruxelles, hvor tusindvis af belgiske borgere viste deres utilfredshed med handelsaftalerne.

Det anslås, at omkring 10.000-15.000 modstandere af TTIP og CETA deltog i demonstration den 20. september for at vise deres utilfredshed med de omdiskuterede frihandelsaftaler.

“TTIP og CETA er uretfærdige handelsaftaler, der kun henvender sig til store virksomheder. Verden skal ikke kun styres af store virksomheder, som presser og udrydder mindre og lokale virksomheder, og til sidst ejer hele markedet. Det er ikke fair. Der skal være plads til alle - ikke kun dem med mange penge.”

Stop-TTIP demonstrant, Bruxelles

Demonstrationen var planlagt af adskillige organisationer, herunder Greenpeace, fagforeningssammenlsutningen European Public Service Unions (EPSU), der repræsenterer 8 millioner offentligt ansatte i Europa og den belgiske NGO Solidarité Socialiste, der arbejder for udvikling og demokrati, samt økonomiske og sociale rettigheder i Afrika, Latinamerika og Mellemøsten.

Folkebevægelsen mod EU deltog sammen med resten af GUE/NGL gruppen fra EU-parlamentet. Endelig deltog en lang række andre organisationer, foreninger og almindelige borgere.

Forskellige deltagere - samme bekymringer

Deltagerne udgjorde et bredt udsnit af den belgiske befolkning, og omfattede blandt andet landmænd, aktivister fra forskellige organisationer og almindelige borgere, som bar på hundredvis af bannere, skilte og flag med slagord og slogans mod handelsaftalerne.

Flere af deltagerne gav udtryk for, at deres bekymringer for konsekvenserne af frihandelsaftalerne var grunden til, at de havde valgt at deltage i demonstrationen.

Belgiske borgere utilfredse med uigennemsigtighed

De belgiske borgere lagde især lagt vægt på uigennemsigtigheden i forhold til TTIP og CETA, negative fødevare- og miljøpåvirkninger og ikke mindst det, at frihandelsaftalerne kun synes at være en fordel for store selskaber.

En deltager udtrykte sin bekymring for demokratiet således: “Gennem TTIP og CETA ofrer vi jo demokratiet til fordel for store virksomheder, og det er jeg imod. Dertil har både TTIP og CETA været meget svære at gennemskue. Fra toppen promoveres de to handelsaftaler kun som fordele, fordi det bliver billigere og toldfrit at handle visse steder. Til gengæld kommer der bare så meget andet dårligt med, som man selv skal sætte sig ind i.”

En anden deltager frygtede også de negative fødevare- og miljøpåvirkninger:

“Jeg vil ikke have hormonforstyrrende stoffer i mine produkter eller genmodificerede afgrøder i min mad. Det er hverken godt for miljø eller mennesker. Jeg frygter de konsekvenser, som TTIP og CETA vil få for sundheden, landbruget og ikke mindst for miljøet.”

Næste stop København

Belgien er det seneste land, der har lagt gader til til TTIP-protesterne. Den 17. september var over 300.000 mennesker på gaderne i Tyskland, og massive demonstrationer mod både TTIP, TiSA og CETA har de senere år fundet sted i både Frankrig, Tyskland, Spanien, Polen, Tjekkiet og Finland.

Efter en langsom opstart kommer turen nu også til Danmark. Der er planlagt demonstrationer imod TTIP og CETA i København både den 4. oktober og den 27. oktober.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Christiansborg-konference om TTIP, CETA og TiSA nu på video

Interessen for TTIP-, CETA- og TiSA-konferencen den 25. august var så overvældende, at alle pladser til Landstingssalen på Christiansborg var revet væk allerede i juli.

For at tilgodese de mange interesserede, der ikke kunne deltage på grund af pladsmangel, er konferencen nu blevet lagt på YouTube - både i sin helhed og i et redigeret uddrag (se herunder).

Vidtrækkende konsekvenser

Handelsaftalerne TTIP og CETA kan få vidtrækkende konsekvenser for miljø, velfærd, arbejdsrettigheder og demokrati i Danmark og resten af EU, fordi erhvervslivet vil få omfattende indflydelse på lovgivning og regler, hvis aftalerne vedtages.

Derudover forventes aftalen TiSA, der er en handelsaftale mellem EU, USA og 21 andre lande, at kunne medføre vidtrækkende privatiseringer af offentlige serviceydelser og velfærd.

Dette skyldes, at voldgiftsmekanismen ISDS giver internationale virksomheder mulighed for at sagsøge nationale regeringer, hvis eksempelvis en ny miljølov påvirker firmates indtjening.

Uddrag af TTIP, TiSA og CETA konferencen


TTIP, TiSA og CETA konferencen - 1. del

I første del af konference-videoen giver Kenneth Haar fra Corporate Europe Obsevatory en grundig introduktion til både TTIP, CETA og TiSA. Her forklarer han, hvad handelsaftalerne omfatter, hvor langt man er i forhandlingsprocessen, og hvad aftalerne kan komme til at betyde for Dannmark, herunder for sektorer som sundhed og uddannelse.

Dertil er der oplæg af Dennis Kristensen (FOA), Claus Westergreen (3F BJMF) og Ole Tange (PROSA) om bl.a. arbejdsrettigheder, velfærd og IT-sikkerhed.

TTIP, TiSA og CETA konferencen - 2. del

Anden del af konference-videoen byder på oplæg af Jan Søndergaard (Greenpeace Danmark), Mads Chr. Barbesgaard (Afrika Kontakt), Trine Pertou Mach (Mellemfolkeligt Samvirke), Nanna Clifforth (NOAH) og MEP Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Her er fokus på handelsaftalernes negative konsekvenser i forhold til bl.a. demokrati, miljø og udviklingslande.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Fagforeninger lover TTIP-indsats på Christianborg-konference

En propfyldt Landstingssal var vidne til, at FOA's forbundsformand Dennis Kristensen lovede, at FOA vil sætte handelsaftalerne TTIP, CETA og TiSA på dagsordenen til den kommende kongres. Samtidig gav Claus Westergreen, der er formand for 3F BJMF, og Jan Mathiesen fra 3F København håndslag på, at de vil skabe opmærksomhed om TTIP på 3F's kongres i efteråret.

”Når taburetterne ryster under EU-parlamentarikere, kan man flytte ting. Så pres dem. Stil spørgsmål til dem om TTIP, og kræv klare svar fra dem”

Rina Ronja Kari

Skønt konferencen fandt sted 25. august, så var alle 210 pladser til konferencen på Christiansborg revet væk allerede i slutningen af juli. Konferencen skabte også voldsom opmærksomhed på de sociale medier, hvor #stopTTIP blev det mest populære hashtag på Twitter i Danmark under arrangementet.

FOA-formand: Fagbevægelsen skal markere sig kraftigere

FOA's forbundsformand Dennis Kristensen mente, at TTIP og TiSA kan medføre øget lønpres, social dumping og pres på velfærden i Danmark, fordi aftalerne åbner op for privatisering af offentlige tjenesteydelser.

”Aftalerne vil komme til at omhandle kernen i det danske velfærdssamfund, nemlig tjenesteydelser inden for social velfærd, børne- og ældrepleje. Vi skal sikre grundlæggende beskyttelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og forbrugerrettigheder,” sagde Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen påpegede, at der er stor forskel på, hvordan aftalerne vurderes forskellige steder i Europa. Ifølge Dennis Kristensen er der i det danske LO en historisk tendens til, at man fokuserer mere på, om aftalerne kan gavne samhandel og eksport, end hvilke risici de indebærer.

Dennis Kristensen efterlyste et øget engagement hos den danske fagbevægelse i forhold til handelsaftalerne, som man for eksempel har oplevet hos fagforeninger i Tyskland, der har stået bag massive protestdemonstrationer mod handelsaftalerne.

”Vi har brug for at det bliver en offentlig diskussion, som også fagbevægelsen blander sig i. Fagbevægelsen skal markere sig mere kraftigt,” sagde Dennis Kristensen.

TTIP kan true it-sikkerhed og persondata

Ole Tange fra it-fagforeningen PROSA forklarede tilhørerne om et aspekt af TTIP-aftalen, som sjældent debatteres: it-sikkerhed og beskyttelse af persondata. Ifølge Tange så har Edward Snowdens afsløringer vist, at blandt andet NSA har snablen nede i private data.

EU ser beskyttelse af persondata som en principiel sag om menneskerettigheder, og derfor tillader EU ikke, at europæisk data opbevares i USA.

Ifølge Ole Tange nævner TTIP-aftalen ikke noget om menneskerettigheder. Det kan muligvis medføre, at hvis eksempelvis Facebook vil flytte data til USA, så vil de eventuelt kunne søge om erstatning fra EU-stater, som fortsat vil beskytte deres borgeres persondata.

”Vi er bange for, at man vil kræve bagdøre i krypterede it-systemer. Og hvis politiet kan komme ind ad bagdøre, så kan kriminelle også. Sikkerheden for alle vores data bliver svækket med sådan en aftale,” sagde Ole Tange.

Greenpeace bekymret for TTIP

Flere miljøorganisationer er dybt bekymrede over udsigterne til, at TTIP og ISDS aftalerne kan underminere miljølovene i aftalelandene. Ifølge Jan Søndergård fra Greenpeace Danmark er TTIP en kæmpestor aftale, som omhandler meget mere end frihandel.

”TTIP handler om ren ensretning og deregulering. TTIP overgår alt, hvad jeg har set gennem 26 år i Greenpeace. USA's position er forfærdelig. De ønsker ren deregulering af fx genmanipulerede fødevarer. USA tilstræber at fjerne regler og love og i stedet erstatte dem med frivillige ordninger, som virksomhederne kan følge, hvis de vil.
Lækkede TTIP-dokumenter viser, at vi nærmer os en rigtig dårlig aftale, som vil fjerne EU's forsigtighedsprincip,” sagde Jan Søndergård.

Sagsøgninger for miljølove og skat på naturressourcer

Nanna Clifforth fra miljøorganisationen NOAH udtrykte også bekymring over udsigten til, at TTIP vil medføre dereguleringer, som vil tillade kunne give flere kemikalier i en lang række produkter, samt tillade hormoner i kød, genmanipulerede fødevarer og klor-kyllinger.

NOAH har dertil meget fokus på den såkaldte ISDS voldgiftsmekanisme, som medfører, at virksomheder kan sagsøge stater, hvis et lands lovgivning forhindrer virksomheden i at tjene penge. Som et eksempel nævnte Nanna Clifforth at Mærsk havde sagsøgt Algeriet, da det nordafrikanske land valgte at hæve skatterne på den olie, som Mærsk udvandt i landet. Algeriet blev dømt til at betale 920 mio. USD i erstatning til Mærsk.

Med TTIP og ISDS aftalerne vil de juridiske døre for denne type søgsmål stå på vid gab. Samtidig frygter NOAH, at TTIP kan åbne for privatiseringen af vandforsyningen i Danmark, fordi den danske regering ikke har fritaget dette område fra aftalen.

Afsløringer af dokumenter kan dræbe TTIP

Mads Chr. Barbesgaard fra Afrika Kontakt påpegede, at handelsaftalerne drejer sig om balance mellem multinationale selskaber interesser på den ene side og vores demokratiske rettigheder på den anden. Ifølge Barbesgaard vil TTIP medføre angreb på nogle af de hævdvundne standarder, som fagbevægelsen har opnået.

Afrika Kontakt interesserer sig for aftalerne mellem EU, Canada og USA, fordi disse aftaler er tiltænkt en rolle som en ”guldstandard” for handelsaftaler med andre nationer i Latinamerika, Asien og Afrika. Ifølge Mads Chr. Barbesgaard har USA's EU-ambassadør således kaldt TTIP for et ”økonomisk NATO”.

Men Barbesgaard påpegede også, at aftaler som TTIP har en såkaldt ”Dracula effekt”, for så snart indholdet ser dagens lys, så dør aftalerne. Afsløringerne af TTIP dokumenterne har givet kraftige reaktioner med 3,5 mio. underskrifter og store demonstrationer i bl.a. Tyskland, Spanien og Frankrig i protest mod TTIP.

Ryst taburetterne under EU-politikerne

Lækager af TTIP-dokumenter var også et centralt punkt hos EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Kari forklarede konferencens 200 tilhørere om de meget restriktive regler, der gælder for at give EU-parlamentarikerne et begrænset indblik i TTIP-dokumenterne.

Dokumenterne er spærret inde i et skarpt bevogtet rum, som EU-parlamentarikerne må ikke få adgang med hverken telefoner eller computere. Dokumenterne udleveres kun i uddrag, og de giver på ingen måde overblik over TTIPs sande omfang.
”Min viden om TTIP, CETA og TiSA kommer mere fra lækkede dokumenter end fra EU Parlamentet eget TTIP læserum,” sagde Rina Ronja Kari.

Hun forklarede også, at mange EU-parlamentarikere er optaget af TTIP, og at især medlemmer af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet kan rykkes i deres holdning, selvom de danske socialdemokrater ikke er særligt opsatte på at beskytte arbejdstagerettigheder og miljø i forhold til TTIP. Kari fremhævede nødvendigheden af et bredt folkeligt pres på politikerne for at bremse TTIP.

”Når taburetterne ryster under EU-parlamentarikere, kan man flytte ting. Så pres dem. Stil spørgsmål til dem om TTIP, og kræv klare svar fra dem,” sagde Rina Ronja Kari.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Stor opbakning til TTIP-konference på Christiansborg

Konferencen på Christiansborg om frihandelsaftalerne TTIP, TiSA og CETA mellem blandt andre EU og USA får nu opbakning fra 3F København, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, 3F Aalborg, 3F Horsens, 3F Frederiksborg og 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg.

Den danske fagbevægelse er meget opmærksom på, hvilke konsekvenser TTIP kan få for det danske arbejdsmarked. Konferencen på Christiansborg den 25. august bliver således startskuddet på en række aktiviteter i efteråret, hvor både fagbevægelsen og en række sociale bevægelser vil sætte fokus på TTIP.

Frihandelsaftalerne ventes at få vidtrækkende konsekvenser for miljø og arbejdstagerrettigheder i aftalelandene. Alligevel forhandles aftalerne i dybeste hemmelighed mellem EU og USA, og selv EU-parlamentarikeres adgang til aftaleteksterne er underlagt en lang række begrænsninger.

>> Læs mere: TTIP, TiSA og CETA til debat på Christiansborg

TTIP-konference er organiseret af Folkebevægelsen mod EU, Afrika Kontrakt og de nævnte 3F afdelinger. Dertil kommer oplægsholdere fra FOA, NOAH, PROSA, Corporate Europe Observatory, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid.

Greenpeace fortæller om hemmelige TTIP-dokumenter

Greenpeace er netop føjet til TTIP-konferencens program, da organisationen har spillet en central rolle i kritikken af frihandelsaftalen.

Greenpeace Danmarks politiske rådgiver Jan Søndergård vil give tilhørerne indblik i de hemmelige TTIP-dokumenter, der blev lækket til organisationen i maj.

Dokumenterne er de seneste i rækken af TTIP-lækager, og de viser blandt andet, at USA's krav til TTIP-aftalen vil forringe beskyttelse af klima og miljø. Desuden vil USA sikre, at store virksomheder og deres lobbyister kan få afgørende indflydelse på fremtidens lovgivningsprocesser.

>> Læs mere: Nyt TTIP-læk bekræfter angreb på klima og miljø

Hele TTIP-konferencen på YouTube

TTIP-konferencen er blevet mødt med overvældende interesse, og alle ledige pladser var revet væk allerede sidst i juli.

For at imødekomme den store interesse vil Folkebevægelsen mod EU filme hele konferencen, som vil blive offentliggjort på YouTube.

Fakta

• EU-kommissionen lægger i øjeblikket sidste hånd på CETA, en frihandelsaftale mellem EU og Canada, som af mange ventes at blive en murbrækker for TTIP, den store handelsaftale mellem EU og USA.
• Fælles for de to aftaler er, at de vil få store konsekvenser for velfærd, miljø og arbejdstagerrettigheder, fordi de vil give erhvervslivet vidtgående indflydelse på lovgivningen og mulighed for at sagsøge lande, der lægger hindringer i vejen for virksomhedernes indtjeningsmuligheder.
• I kølvandet på de to aftaler kommer TiSA, en handelsaftale mellem EU, USA og 21 andre lande, som ventes at medføre omfattende privatiseringer af velfærden.
• Aftalerne forhandles mellem EU-kommissionen og de andre aftalelande i dybeste hemmelighed, og de omfattende konsekvenser er kun kommet til offentlighedens kendskab gennem en række lækager til blandt andre WikiLeaks og Greenpeace.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Danske støttekroner går tabt i Greenpeace-skandale

Valutaspekulation i Greenpeace International har kostet danske støttekroner, oplyser Greenpeace i Norden
Læs mere [ekstrabladet.dk]

Politi frigiver Greenpeace-skib: Ingen retsforfølges

Olieboringer i Barentshavet udgør en trussel mod et naturreservat på Bjørneøen, mener Greenpeace
Læs mere [ekstrabladet.dk]

TV: Greenpeace-aktivister besætter norsk Statoil-platform i to døgn

Ifølge Statoil var aktionen både uansvarlig og ulovlig og udgjorde en potentiel sikkerhedsrisiko


Læs mere [ekstrabladet.dk]

Greenpeace vil stoppe Statoil-boringer i Barentshavet

Greenpeaceaktivister vil stoppe Statoils oliejagt på verdens nordligste borested i Barentshavet tæt på Arktis


Læs mere [ekstrabladet.dk]

Greenpeace: Ny klimarapport fra FN advarer os

Der advares om oversvømmelser i 'væsentlig' grad i ny delrapport, der sammenfattes i København til efteråret.
Læs mere [ekstrabladet.dk]

Greenpeace-aktivister anholdt på atomkraftværk

Aktivisterne har ophængt et banner på en atomreaktor med ordene: Stop med at bringe Europa i fare
Læs mere [ekstrabladet.dk]


klik her
, hvis du ser denne på forsiden

Indlæg her på siden: Greenpeace | Gensplejsning
| Produkter der skader

XML kilde