You are here

videnskab

Indlæg omkring videnskab

DTU: Klage over undervisningen i brandsikring på Institut for Byggeri og Anlæg

Til studienævnet for Byggeri og Anlæg

V/ Docent Per Goltermann

DTU, Lyngby

 

Cc:          Studienævnets øvrige medlemmer; Detektor DR; www.Videnskab.dk, Videnskab Politiken; Professor Kristian Hertz, DTU; Ingeniør Erik Lauritzen /Dansk Sprængteknisk Forening; Rektor Lars Pallesen, DTU; Brandteknisk selskab, Dansk Ingeniørforening; Tidskriftet ”Ingeniøren”; Statens Byggeforskningsinstitut; Polyteknisk Forening.

Klage over undervisningen i brandsikring på Institut for Byggeri og Anlæg

I en udsendelse i programmet DETEKTOR i Danmarks Radios P1, onsdag d. 16. marts,[1] udtalte professor Kristian Hertz sig om brandsikring.

Her sagde han (til tiden 16.05 regnet fra selve udsendelsens start):

KH: ”I modsætning til når man taler om evakuering af mennesker ud af bygninger, hvor de voldsomme brande og de høje temperaturer er de alvorlige, så er det sådan, at med bærende konstruktioner, der er de lave temperaturer i lang tid, der er det alvorlige. Og en almindelig kontorbrand kan godt komme op på en 800-900 °C, det kan den sagtens gøre. Men det, som er allermest alvorligt, det er, hvis den ikke kommer så højt op, at den har en lavere temperatur, men har det i lang tid. Og det skyldes, at det tager tid for varmen at trænge ind og gøre skade på konstruktionen. Og de temperaturer, vi taler om, som konstruktionen helst ikke skal op over, jamen, de ligger nede omkring 550 °C. Så derfor er det altså den langvarige påvirkning, som er langt den mest alvorlige for en bygning. Umiddelbart er det jo lidt svært for folk at forstå, at, jamen, der kan gå ganske lang tid før en bygning styrter sammen. Man forestiller sig, at det må da være der, hvor temperaturen er højest. Og netop den forsinkelse, som skyldes, at det tager tid for varmen at trænge ind i konstruktionen og gøre skade, selv længe efter at branden er slukket, den forsinkelse prøver vi at forklare, dels jo ved hjælp af matematik, men også ved hjælp af anskuelseseksempler. Og der er Bygning 7 et af de eksempler, vi viser.”  Citat slut.

Bortset fra, at dette udsagn – at betonkonstruktioners kollaps udviser en vis latenstid i tilfælde af brand – naturligvis er korrekt, er der tale om grov misinformation, når ”Bygning 7” bruges i undervisningen som eksempel på et brandinduceret kollaps.

Betegnelsen ”Bygning 7” - eller WTC7 - refererer til den syvende bygning i komplekset World Trade Center (WTC) i New York, der angiveligt blev angrebet af terrorister d. 11. september, 2001. Som kort opsummering skal det lige gentages, at WTC blev ramt at to jetfly. Men der var tre skyskrabere, der styrtede sammen.

Vejle: Niels Harrit - det syvende tårn den 11. september 2001 6 maj 2011

Foredrag

v/ Niels Harrit, lic.scient., lektor emiritus, Københavns Universitet

Fredag d. 6. Maj 2011,
kl. 19.30 – 22.00
Bygningen Vejle
7100 Vejle

Entré 50,- inkl. forfriskning

I de fleste menneskers bevidsthed var World Trade Center (WTC) to gigantiske tårne, der styrtede i grus, efter at de hver blev ramt af et jetfly den 11. september, 2001.

Ren gætværk i "videnskabelig" rapport: klimaet i år 3000 på Grønland forudsiges !

Hvis vi flytter tidshorisonten længere ud i fremtiden - et tusind år - når de eksisterende modeller frem til, at afsmeltningen alene fra Indlandsisen med en regional opvarmning på 3 til 4 grader C vil kunne have øget det globale havniveau med 1 meter omkring år 3000, mens en opvarmning på 5 til 6 grader C kunne føje så meget som 2 meter til. Men jo længere vi ser ud i fremtiden, jo mere usikre bliver modelfremskrivningerne imidlertid.
(s. 12 i nedenstående pdf dansk version)

Sider

Subscribe to RSS - videnskab