Menneskerettighedsdomstolen

Der skal ryddes op i antallet af personer, som i årevis står opført i politiets dna- og fingeraftryksregistre på trods af, at de aldrig er dømt for noget.

Det er konsekvensen af et forslag fra Justitsministeriet, som Folketinget skal tage stilling til i løbet af foråret.

Forslaget kommer efter, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2008 slog fast, at en britisk mand fik sit privatliv krænket, fordi han ikke blev slettet af et kriminalregister, selvom han ikke var dømt for noget.

Det vil forringe politiets muligheder for at opklare forbrydelser, når oplysninger om tidligere mistænkte i DNA-profil-registret fremover skal slettes efter 10 år. Det mener Politiforbundet.

Omvendt mener Institut for Menneskerettigheder, at det er tvivlsomt, om en sletning efter 10 år er nok til, at Danmark lever op til kravene i den dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har gjort, at de gældende regler nu bliver lavet om.

Nu har den 22-årige erstatningsmodtager såvel som anklagemyndigheden besluttet sig for ikke at forsøge at få erstatningsspørgsmålet indbragt for Højesteret.

(...)

Advokat Bjørn Elmquist, forsvarer for den terrordømte Ahmad Khaldhahi ville gerne have haft menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til at se på sagen i lyset af politiets brug af en hemmelig agent.

DR P1 Orientering d. 14. januar 2010:

Det er i strid med menneskerettighederne, når britisk politi i et bestemt område kan visitere hvem som helst på gaden uden konkret mistanke.

Det har Den europæiske Menneskerettighedsdomstol nu slået fast. De britiske regler om visitationszoner er nemlig i strid med Den europæiske Menneskerettighedskonventions krav om ret til privatliv.