Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

Europaparlamentet i nyhederne

EU-parlament baner vej for forhandling af nyt asylsystem

Medlemslande, der vil være med i EU's asylsamarbejde, skal også tage imod tvungne kvoteflytninge.
Læs mere [DR Online]

Europa-Parlamentet lægger op til kamp mod Polen

Et flertal i Europa-Parlamentet vil straffe Polen for brud på grundlæggende lov og ret. Men der er lang vej til straffen.
Læs mere [DR Online]

EU-Parlamentet opfordrer til at straffe Polen

I en resolution opfordrer EU-Parlamentet onsdag til at tage hidtil ubrugte midler i brug overfor Polen.
Læs mere [DR Online]

EU-Parlamentet vil straffe Polen

I en resolution opfordrer EU-Parlamentet onsdag til at tage hidtil ubrugte midler i brug overfor Polen.
Læs mere [Politiken]

EU-parlamentarikere retter fokus på Malta efter bloggerdrab

Der er uenighed blandt de største grupper i EU-Parlamentet, når det handler om retsstatsprincippet i Malta.
Læs mere [Politiken]

EU-parlamentarikere retter fokus på Malta efter bloggerdrab

Der er uenighed blandt de største grupper i EU-Parlamentet, når det handler om retsstatsprincippet i Malta.
Læs mere [Avisen.dk]

EU-Parlament vil straffe internetslyngler med bøder

Med en ny lov vil Europa-parlamentarikere styrke sikkerheden for borgere, der køber ind på internettet.
Læs mere [Avisen.dk]

»I de lande, hvor konventionen synes nødvendig, ignoreres den; men i de lande, der kan selv, undergraver den folkestyret«

Politiken har bedt europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) og direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, diskutere DF's beslutningsforslag.
Læs mere [Politiken]

EU-modstandens frontfigur tøver med at genopstille

Rina Ronja Kari overvejer fordele og ulemper ved livet som EU-parlamentariker, inden hun træffer sin afgørelse om fremtiden.
Læs mere [DR Online]

EU-parlamentet vil granske sexchikane

Europaparlamentet vender blikket indad efter anklager om seksuel chikane og overgreb. »Nogle medlemmer af parlamentet opfatter deres assistenter som personlig ejendom«, siger fransk medlem.
Læs mere [Politiken]

EU-Parlament vil have grundig undersøgelse af bloggerdrab

Debat om drab på journalist viser, at Europas øjne er rettet mod Malta, siger næstformand i EU-Kommissionen.
Læs mere [Avisen.dk]

EU-parlament vil have grundig undersøgelse af journalistdrab

Debat om drab på journalist viser, at Europas øjne er rettet mod Malta, siger næstformand i EU-Kommissionen.
Læs mere [DR Online]

EU-parlamentarikere vil kæmpe for whistleblower-beskyttelse

De er underlagt stort pres, siger tovholder på anbefalinger om EU-beskyttelse af whistleblowere.
Læs mere [Avisen.dk]

EU-Parlamentet vil se Mays brexit-optimisme omsat til handling

Uden en aftale om borgernes rettigheder ved brexit, vil EU-Parlamentet stemme mod, siger formand ved topmøde.
Læs mere [Politiken]

Menneskerettighederne fremstår sympatiske, men de er udemokratiske

I et materialistisk og overfladisk samfund som vort har fraserne let spil. Men igennem de fraser lyser det endelige opgør med kultur, folkestyre og virkelighed, som menneskerettighedernes revolutionære ånd prædiker, mener europaparlamentariker Morten Messerschmidt.
Læs mere [Politiken]

EU-Parlamentet dumper EU-indsats mod skattesnyd

I dag gør Europa-Parlamentet op med årtiers lukkethed om, hvilke medlemslande der hjælper skatteunddragere.
Læs mere [Politiken]

EU-Parlamentet vil regulere skibtransportens CO2-udledninger – Danmark er imod

Danmark er i kraft af store shippingvirksomheder som Mærsk blandt de største søfartsnationer i verden. Mens det anslås, at industrien kommer til at øge sine CO2-udledninger, kæmper Danmark og EU’s ministerråd mod at indlemme skibsfarten i EU’s kvotesystem, der regulerer udledningen af drivhusgasser
Læs mere [Information.dk]

400 nordkoreanere arbejder i Polen: EU-parlamentarikere kræver handling

Et dansk flådefartøj er bygget på et polsk værft af blandt andet nordkoreanske arbejdere.
Læs mere [DR Online]

Europa-Parlamentet vil undersøge dansk hvidvasksag

Et flertal af parlamentsmedlemmerne i EU har i dag på det kraftigste fordømt, at regimet i Aserbajdsjan gennem Danske Bank har sendt penge til europæiske politikere.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

EU-Parlament: Æggeskandale viser fejl i varslingssystem

Medlemslande skal orientere med det samme, siger parlamentariker Christel Schaldemose (S) om æggeskandale.
Læs mere [Avisen.dk]

Brexit kan åbne dør for nyt dansk medlem til EU-Parlamentet

Briternes exit af unionen åbner for en plads mere til Danmark i EU-Parlamentet.
Læs mere [DR Online]

EU-Parlament tror at brexit-forhandlinger bliver forsinket

Det vil være klogt af EU-toppen at udskyde næste etape i exit-forhandlingerne, mener EU-Parlamentets formand.
Læs mere [Avisen.dk]

EU-Parlament vil have store selskabers skatteinfo lagt frem

De store multinationale selskaber skal offentliggøre, hvor meget de betaler i skat, så snyd kan opdages.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

Europaparlamentet vil forbyde bagdøre til aflytning

Det skal direkte gøres forbudt, at myndigheder og efterretningstjenester kan få indbygget en særlig smutvej, så de kan lytte med på selv kodet kommunikation, kræver Europaparlamentet.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

EU-parlamentarikere mener kvinder får for lidt i pension

EU-parlamentarikere foreslår tiltag, der skal tackle en al for stor forskel på mænd og kvinders pensioner.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

CETA modstand fortsætter

Halv million østrigere kræver folkeafstemning og europaparlamentets franske socialdemokrater trækker i nødbremse inden afstemning i EU-parlamentet
Læs mere [Fagbevægelsen Mod Unionen (Eufagligt.dk)]

Nobelprisvinder til EU: Tag ansvar for bekæmpelsen af skattely efter Trump-sejr

Hvis det står til den amerikanske Nobelprisvinder i økonomi Joseph Stiglitz, så bør EU påtage sig den ledende rolle for at kunne bekæmpe skattely. Stiglitz mener nemlig ikke, at Trump vi få bekæmpelsen af skattely på sin dagsorden i Det Hvide Hus. Det meddlete Stiglitz under et besøg i EU-parlamentet i denne uge.

“Skattely er kun muligt, fordi USA og Europa har kigget den anden vej.”

Jospeh Stiglitz
Nobelprisvinder i økonomi 2001

Trump har, som den første amerikanske præsident siden 1972, nægtet at frigive sine selvangivelser og skatteoplysninger, og holder disse informationer tæt ind til kroppen. Man kan derfor ikke regne med meget handling og støtte fra USA til bekæmpelsen af skattely.

EU og USA skyld i skattely

Ifølge Stiglitz har både USA og EU spillet en altafgørende rolle for, at skattely eksisterer, og at staterne dermed er blevet snydt for i milliardvis af dollars, som skulle gå til sundhed, uddannelse og anden fælles velfærd.

Men fra EU's side har indsatsen mod skattely i bedste fald været mangelfuld i årenes løb.

“Skattely er kun muligt, fordi USA og Europa har kigget den anden vej,” udtalte Stiglitz ifølge EUobserver.

Ifølge Stiglitz skal borgerne overbevises om, at skattely godt kan bekæmpes og stoppes, hvis ikke man ønsker at se enden på globaliseringen.

Folkebevægelsen enig med Stiglitz

Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, deler Stiglitz' synspunkt.

”EU-Kommissionen har skåret voldsomt ned på social velfærd, sundhed og offentlige ydelser for helt almindelige mennesker. Men omvendt har man været ufatteligt langsomme til at bremse velhavernes pengestrømme til skattely. Der er ikke noget at sige til, at de almindelige europæere er ved at få nok af EU-eliten, ” udtaler Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari påpeger, at de mange sager om skattely og skatteunddragelse - også fra folk i EU-toppen - medvirker til at undergrave tilliden til både EU og til de europæiske politikere og embedsmænd.

Offentlig tilgængelighed

Jospeh Stiglitz blev tidligere i år ansat af Panamas regering til at rådgive om reformer af landets finansielle sektor efter skandalen og afsløringen af Panama Papers. Stiglitz afstod, da man ikke ville forsikre om, at disse anbefalinger blev offentliggjorte.

I stedet udgav Stiglitz sammen med den schweiziske advokat Mark Pieth en rapport om netop disse anbefalinger.

For at lukke de globale skattehuller, der gør skattely muligt, bør man ifølge Stiglitz oprette offentlige registre over ejere af selskaber og fonde, samt “shame-lister” over lande, der straffer whistleblowers. Ifølge Stiglitz bør lande, der lukker øjnene for skattely, “behandles som bærere af smitsomme sygdomme.”

“80 procent af de aktiviteter, der blev offentliggjort i forbindelse med Panama Papers, fandt faktisk slet ikke sted i Panama,” har Stiglitz udtalt, hvilket understreger behovet for skattereformer på global plan.

Euroen får kritik

Det er ikke kun skattely, Stiglitz langer ud efter. Også Euroen får kritik med på vejen. Politico skriver i en artikel fra i dag, at Euroen ifølge Stiglitz skal reformeres, hvis ikke den skal dø.

Euro-landenes økonomiske forskelligheder vil ifølge Stiglitz blive Euroens undergang, hvis ikke valutaen reformeres. De økonomisk stærke lande må tage ansvaret og betale gælden for lande som Grækenland og Italien, da en fælles Europæisk valuta vil kræve langt stærkere sammenhold, lighed og føderalisme Euro-landene imellem.

Stiglitz har ifølge Politico ligeledes gjort det klart, at Euroen især er i fare, hvis blot ét enkelt land i eurozonen enten dropper Euroen til fordel for egen valuta eller helt vælger at trække sig ud af EU.

Hos Folkebevægelsen mod EU er man ikke i tvivl om, at Euroen ikke er nogen garanti for en sikker og stabil økonomi.

“Da den danske befolkning i sin tid skulle stemme om, hvorvidt Euroen skulle erstatte den danske Krone, modtog man mange trusler fra EU, om at det ville få enorme økonomiske konsekvenser for Danmark ikke at indføre Euroen. Det har nu vist sig slet ikke at være tilfældet. Havde Danmark i sin tid stemt JA til Euroen, var vi helt sikkert blevet påvirket af Euroens mange negative konsekvenser,” siger Rina Ronja Kari.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Sikkerhedstjek af alle før indrejse i Schengen

Europa vil snart mærke yderligere konsekvenser efter de senere års terrorangreb, fremgår det i dagens udgave af Jyllands-Posten.

"Det vil også give yderligere anledning til netop den militarisering af EU, som især EU-Kommissionen ønsker."

Rina Ronja Kari

De 30 mio. rejsende der årligt besøger EU , kan måske snart se frem til at skulle registreres før indrejse, også selvom hjemlandene i forvejen har eksisterende visumaftaler med EU.

For at financiere det dyre sikkerhedssystem vil det koste 5€ i gebyr pr. rejsende.

"Absurd brug af penge"

“At EU vil bruge så svimlende summer penge på at baggrundstjekke indrejsende i Europa, som kommer fra lande, der allerede har visumaftaler med EU, er helt absurd,” lyder det fra Rina Ronja Kari.

Etias-systemet (European Travel Information and Authorisation System) der skal styre kontrollen ved EU's ydre grænser, bygger på erfaringer fra det amerikanske ESTA-system, der blev indført efter terrorangrebene i New York i 2001.

Etias, der vil koste i omegnen af 1,5 mia. kr. at udvikle og årligt vil koste 630 mio. kr. at drive, bliver sandsynligvis snart til virkelighed, hvis EU-Kommissionen får forslaget vedtaget i parlamentet og i EU's medlemslande.

Ifølge EU's næstformand, Frans Timmermans, er borgernes sikkerhed samt sikring af grænserne i Schengen førsteprioritet.

Dansk opbakning

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ser positivt på det nye Etias-sikkerhedssystem. Ifølge Støjberg er det afgørende for borgernes sikkerhed at vide, hvem der rejser ind og ud af Europa i en tid med terrortrusler og migration.

Ministeren er også klar over, at investeringerne i Etias bliver dyre, men at “det er af den slags, der er nødvendige for at passe på Danmark,” siger Inger Støjberg ifølge Jyllands-Posten.

Ikke kun positivitet fra EU

Ifølge den hollandske næstformand i EU-parlamentets borgerrettighedsudvalg, Sophie in't Veld, ville “intet kunne have forhindret terrorangrebene,” som EU de senere år er blevet ramt af.

Ifølge in't Veld skyldes angrebene ikke lav sikkerhed og kontrol ved grænserne, men derimod fejl hos politiet, der ikke delte informationer, fordi EU-medlemsstaterne ikke vil introducere tvungen informationsdeling.

Ifølge Jyllands-Posten vil Etias få konsekvenser for borgere fra 60 lande, bl.a. i Asien og Mellemøsten, og at systemet vil tage lang tid at gennemføre. Dertil kommer at systemet også skal godkendes i alle 27 EU-medlemslande, hvilket godt kan blive en udfordring.

Lykkedes det Kommissionen at komme igennem med forslaget med godkendelse fra medlemslandene, forventes Etias at være operationelt fra 2020.

“EU har allerede brugt store beløb på at øge kontrollen i forbindelse med Frontex, og dette vil kun kræve endnu flere midler. Dertil vil det også give yderligere anledning til netop den militarisering af EU, som især EU-Kommissionen ønsker,” udtaler Rina Ronja Kari.

http:/jyllands-posten.dk/international/europa/ECE9157535/nu-skal-alle-der-rejser-ind-i-schengen-sikkerhedstjekkes-paa-forhaand" class='spip_out' rel='external'>>> Læs mere her


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Socialdemokratisk ordfører i EU-Parlamentet anbefaler nej til CETA

Udkastet fra Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender kommer fra den bulgarske socialdemokrat, Georgi Pirinski, som er udpeget til ordfører (rapporteur) på CETA-aftalen for EU-parlamentets arbejdsmarkedsudvalg.

”Der er en klar ulighed mellem niveauet af beskyttelse som tildeles investorer, og det som tildeles arbejdstagernes interesser og rettigheder,” lyder det i udkastet.

Investorer med privilegeret status

Det er især den kontroversielle investor-til-stat tvistbilæggelses mekanisme (ICS), som bliver kritiseret af Pirinski.

”Den privilegerede status som tildeles investorer med ICS systemet står i skarp kontrast til de konsultationsmekanismer, som skal sikre arbejdstagernes interesser og rettigheder,” siger Georgi Pirinski.

Voldgiftsmekanismen ICS vil betyde, at internationale virksomheder kan sagsøge stater i EU, hvis de eksempelvis indfører nye miljølove, som kan medføre nedsat indtjening for virksomhederne. Men ifølge CETA-aftalen vil søgsmålene kunne ske uden om de enkelte landes retsvæsen, men i stedet finde sted ved overnationale domstole.

Stort skridt i rigtig retning

Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, som er medlem af beskæftigelsesudvalget for GUE/NGL gruppen, jubler over udkastet:

”CETA vil medføre alvorlige indgreb i vores demokrati. Så dette er en virkelig god nyhed for alle os, som er modstandere af CETA-aftalens meget bekymrende konsekvenser vedrørende miljø og arbejdsrettigheder. Socialdemokraterne i EU-Parlamentet er normalt ikke særligt progressive i den her slags sager, så det er ekstra glædeligt, at de er kommet på banen, og begynder at tage almindelige borgeres parti,” udtaler Rina Rona Kari.

Udkastet skal vedtages som 'holdning' af arbejdsmarkedsudvalget i starten af december. Efter holdningen er blevet vedtaget skal den behandles af EU-parlamentets handelsudvalg, som skal udforme EU-Parlamentets endelige godkendelse af CETA aftalen.

”Der er endnu lang vej til, at EU-parlamentet afviser CETA, men dette er afgjort et stort skridt i den rigtige retning. Samtidig er det meget vigtigt, at borgeren i Danmark og de andre EU-lande fortsat lægger stærkt pres på de folkevalgte politikere i både EU-parlamentet og i de enkelte landes parlamenter. Vi kan stadig nå at afvise CETA,” siger Rina Ronja Kari.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Trumps sejr kan fremskynde EU's planer for et fælles militær

Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen har meddelt, at at Donald Trumps valgsejr kan betyde, at Tyskland som en stor nation i centrum af Europa skal være mere selvhjulpne omkring sikkerhedsspørgsmål. von der Leyen mener dog stadig, at EU's sikkerhed fortsat afhænger af USA og NATO. Det skriver EU Observer.

"Europa har brug for en fælles politisk vilje til mere sikkerhedspolitisk relevans. Udfaldet af valget i USA kunne give et yderligere skub", sagde den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen i en udtalelse til den tyske avis Rheinische Post torsdag d. 10. november. Forsvarsministeren bakkes op af flere andre politikere.

Ifølge den franske finansminister Michel Sapin står det klart, at Tyskland ønsker et stærkt militært forsvar i EU.

"Dette er noget, der er meget tæt på tyskernes hjerte - de gerne vil skabe en europæisk hær,” udtaler Sapin.

Folkebevægelsen: Dyb bekymring over EU-hær

I Folkebevægelsen mod EU ser man imidlertid med bekymring på planerne om at skabe en fælles EU-hær.

”EU kalder sig et fredsprojekt, men samtidig ønsker man en fælles EU-hær samt en markant øget militarisering af Unionen, og EU vil engagere sig militært i konflikter uden for Europa. Det er både hyklerisk og en dybt bekymrende politisk udvikling,” siger Rina Ronja Kari, der der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Militær skal stoppe flygtningestrømmen

Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen vil ifølge EU Observer "opbygge en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik organisation", der skal koncentrere sig om at stabilisere afrikanske og mellemøstlige lande med henblik på at afhjælpe de flygtningestrømme, der kommer til Europa.

"Dette er et af de centrale problemer skabt af flygtningekrisen. Hvis vi ikke tager os af disse problemer, så vil vi på et tidspunkt komme til at hænge på konsekvenserne", udtaler von der Leyen.

I Italien opfordrede man ifølge EU Observer i september ligeledes til en fælles permanent europæisk multinational styrke, som skal bane vejen for en kommende europæisk integreret militær styrke.

Truslen fra Rusland

Mens Von der Leyen har fokus på flygtningestrømmen fra Afrika og Mellemøsten, har andre tyske politikere ifølge EU Observer givet udtryk for, at EU-militærintegration også er nødvendigt for at afskrække russisk aggression. Dertil vil man heller ikke risikere, at de baltiske lande og Ukraine vil blive overladt til sig selv i forsvaret mod Rusland.

At Trump ikke ønsker at støtte NATO, kan ifølge von der Leyen betyde en risiko for en amerikansk-russik konfrontation, hvis russiske leder Vladimir Putin forsøger at teste Trumps grænser.

"Det er begyndt at være klart for enhver, at vi kun kan lykkes med at skabe sikkerhed for vores borgere, hvis vi arbejder sammen som en ægte Union, med det fulde potentiale af en supermagt inden for sikkerhed og forsvar," udtalte den italienske udenrigsminister Federica Mogherini for nylig.

Styrk EU´s egen militærindustri

"Horisont 2020 [EU's Forsknings- og Innovationsprogram] dækker kun civile og teknologier med dobbelt anvendelse. Et fælles kontinentalt forskningsprogram omkring forsvar ville være en naturlig forlængelse af Horizon 2020," siger Ursula von der Leyen ifølge EU Observer med henvisning til Horizon 2020's nuværende 80 mia. €.

Ifølge Italiens udenrigsminister Federica Mogherini kan et fælles europæisk forsvar i fremtiden også være med til at skabe et europæisk industrielt grundlag i EU.

Baner Brexit vej for EU-hær?

I september i år gav Juncker i sin State of the Union-tale udtryk for, at et fælles europæisk militært forsvar kan blive til virkelighed. Her præsenterede han idéer om øget militarisering og en fælles EU-hær med et centralt hovedkvarter.

Storbritannien, der hidtil har været EU's største militære magt, har imidlertid længe blokeret for et europæisk sikkerhedssamarbejde med henblik på at skabe et fælles EU militær med den begrundelse, at dette ville underminere NATO.

Med Brexit vil Storbritanniens forbehold dog ikke længere være en hindring for skabelsen af en mere integreret EU-hær, som efter al sandsynlighed ikke kun skal fungere som et forsvar af unionens ydre grænser, men også sættes ind i Afrika og Mellemøsten for at bremse flygtninge og migranter på vej til Europa.

“Det er dybt bekymrende, at man fra EU's side ønsker at opbygge et militær, der ikke blot betyder en markant militarisering af Unionen, men samtidig også større militant tilstedeværelse i flere lande udenfor EU's grænser,” siger Rina Ronja Kari,

(Kilder: EU Observer)


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Indlæg her på siden: Europa-parlamentet, EU
EU-ministerrådet, EU-kommissionen

 

EU-forbehold, euroforbehold
forsvarsforbeholdet , retsforbehold

 

 

 

Europol, Prüm aftalen, EF-domstolen

 

Bevægelser uden megen medieomtale:
Folkebevægelsen Mod EU

Herunder er der automatisk opdaterede nyheder om Europaparlamentet i medierne.

Europaparlamentet Bruxelles
Billede fra Wikipedia.org om EU-parlamentet

Der kan afgives brevstemmer på alle kommuner fra d. 9. marts 2009. Kilde: Udenrigsministeriet om valg til Europa-parlamentet (20. januar 2009)

RSS feed for denne: XML kilde europarlamentet i nyhederne


XML kilde