You are here

Kommentar til Saddam Husseins hængning: Dræb budbringeren!

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg skriver:

I Oldtidens militaristiske Grækenland fortælles det, at budbringeren blev dræbt såfremt han kom med dårlige nyheder til de styrende.

Nu gentager historien sig: Saddam Hussein er gjort tavs så han ikke kan berette om sit samarbejde med USA, først som CIA-agent og senere som den der på USA´s vegne skulle bekæmpe iranerne og kurderne. I erindringen står tilbage de hjertelige håndtryk som Reagans udsending Donald Rumsfeld udvekslede med Saddam Hussein.

Nu er hovedvidnet med sine mange forbrydelser gjort tavs. Så travlt har man haft med at fortie hvordan man i sin tid samarbejdede om de fælles fjender, at man ikke ville fremlægge denne sag i en retfærdig international rettergang. Fra at være et internationalt spørgsmål er det småliggjort til et indre irakisk anliggende. Det fremtidige hovedvidne er  kvalt ved hængning før afklaringen.