Hvad er velfærd ? - fire definitioner

Hvad er velfærd ?

Det spørger Leif S. Jakobsen om i en mail til mig.

Først kommer jeg med min definition, som jeg har grublet over:

1. Velfærd er den samlede sæt af ydelser og hjælpeforanstaltninger, som Danmark består af. De findes inden for områder som sygehusvæsen, sikring imod arbejdsløshed og hjemmehjælpen.

De er alle i et større eller mindre omfang med til, at sikre levestandarden og helbredet for den enkelte. I Danmark bliver velfærden betalt via skattebilletten og fordelt via kommunale og stats budgetter.

Sikring imod arbejdsløshed foregår via dagpenge, kontanthjælp og den særligt lave ydelse for udlændinge og hjemvendte danskere - starthjælpen. Sikring af sundhed foregår via den udbredte familielæge, tandlægen og sygehusvæsenet. Dagpengesystemet og tandlægesystemet er delvis brugerbetalt, hvor en stor del af udgifterne enten bliver dækket helt eller deltvist via skattebilletten. Det samme gælder udgifter for den enkelte til medicin indtil et vist beløb.

Inden for det sociale område findes der et væld af tilbud til folk, som ikke kan klare sig selv. Det kan være udviklingshæmmede og andre med fysiske eller psykiske handicaps.

Dertil kommer uddannelsessystemet, som gerne skulle modvirke den negative sociale arv. Folkeskolen er gratis, men ved videregående uddannelser er der indført større eller mindre grad af brugerbetaling. F.eks. skal den enekelte selv betale bøger.

Velfærd er for mig kort fortalt tiltag, som sikrer at folk ikke skal gå for lud og koldt vand for at overleve.

Kaare R. Skou definerer velfærdsstat som følgende i bogen Dansk Politik fra A - Å:

2. Velfærdsstat, velfærdssamfundet, en opbygning af samfundet, hvor udførelsen af en lang række forsøgeropgaver og hovedansvaret for det enkelte menneskes tryghed og uddannelse er tillagt det offentlige, samt hvor der gennem den økonomiske politik tilstræbes en minimering af betydningen af indkomstforskelle i samfundet.

Det er endvidere karakteristisk for velfærdssamfundet, at modtagelsen af sociale ydelser ikke fører til fortabelse eller begrænsninger i borgerrettigheder, og at alle individer anses for lige værdige.

Ordet er første gang anvendt i forbindelse med den tyske rigskansler Otto von Bismarcks for at at undgå politisk (socialistisk) uro i arbejderklassen i det konservative og autoritære tyske samfund.

Velfærdskommissionen skrev dette i sin introduktion til deres rapport fra 2006 med 43 konkrete forslag med disse ord:

Fremtidens velfærd - vores valg

3. Det danske velfærdssamfund forener tryghed, velstand og udfoldelsesmuligheder for den enkelte.

Det er en konsekvens af den måde, vi har indrettet os på.
Alle bærer - i fællesskab - ansvar for hinanden og i særdeleshed for de svagere grupper.

Det kommer - først og fremmest - til udtryk ved, at alle har rettigheder, som er uafhængige af, hvor meget eller hvor lidt den enkelte betaler i skat.

Vi er alle en del af en uskreven social kontrakt. Den betyder, at hovedsageligt de erhvervsaktive betaler – via skatterne – til børn og unge og til den generation, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og de betaler til dem i den erhvervsaktive alder, som – f.eks. på grund af sygdom eller ledighed – i en kortere eller længere periode ikke arbejder.

Det betyder, at alle er sikret et vist forsørgelsesgrundlag hen over livet. Og det muliggør en vis omfordeling fra mere til mindre velstillede i samfundet. (side 1, Fremtidens velfærd - vores valg - pdf fil)

Den danske del af Wikipedia beskriver velfærd som:

4. Velfærd er en (uklart defineret) samlebetegnelse for en lang række goder som sygehusvæsen, uddannelse mm. Et samfund der i udstrakt grad har sådanne goder kaldes et velfærdssamfund.

Velfærd i Danmark

Karakteristisk for den danske velfærd er at denne varetages af staten via en række politikker o.lign. der søger at levere velfærdsydelser til borgerne, heraf betegnelsen velfærdsstat. Herved forstås ikke bare sociale ydelser,
men også gratis uddannelse, børnepasning, sygdomsbehandling mm. En
række af disse ydelser leveres ikke af staten direkte, men
administreres af kommuner, amter og andre. Dette giver til tider anledning til spændinger mellem staten
og kommunerne, da der ikke altid er overensstemmelse mellem de løfter om velfærd der gives fra staten (dvs. folketinget), og kommunernes opfattelse af hvad det vil koste at indfri disse løfter.

Den danske velfærd er desuden karakteriseret ved at denne er afkoblet fra indbetalinger til ordningerne; f.eks. er det ikke en betingelse for modtagelse af folkepension, at man har betalt skat i Danmark.

Dog er dette princip ikke universelt for det danske velfærdssystem, f.eks. kræves der indbetaling i en række
år for at være berettiget til efterløn,
omend indbetalingerne langt fra dækker udbetalingerne. Afkoblingen mellem rettigheder og bidrag til ordningerne nævnes sammen med de mange kommende pensionister (ældrebyrden) som årsag, når velfærdsordningerne omfattes som værende "under pres". (fundet her: Velfærd (wikipedia.org))

Kom evt. med din egen definition herunder i kommentaren.