You are here

Har du hørt ordet demokratifjendtlig adfærd for nylig ?

Egentligt ledte jeg efter noget andet, da jeg faldt over ord som demokratifjendtlig adfærd. Noget som ligger meget tæt op ad landsskadelig virksomhed. En vis forening er blevet politianmeldt 17 gange i løbet den sidste stykke tid for netop landsskadelig virksomhed. Imamerne mister dog næppe deres statsborgerskab i den anledning.

Der hvor jeg faldt over det var i et officielt dokument på statsministeriets hjemmeside.

Udlændinges ophold i Danmark

35. Arbejdsgruppen anbefaler, at udl
ændinge, som
gennem tale, skrift eller
handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, bør begrænses i deres adgang til Danmark. Det samme gælder udlændinge, som ikke aktuelt udviser sådan adfærd, men om hvem der er alvorlig grund til at frygte, at de efter at have sikret sig ophold i Danmark, vil gøre sig skyldig heri. Der bør over for studerende og arbejdstagere og lignende indføres en bestemmelse i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager, bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper.


36. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller
handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, som udgangspunkt ikke skal have forlænget en meddelt opholdstilladelse. Der bør tillige indføres en bestemmelse for studerende og arbejdstagere o.lign i udlændingeloven herom. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser i flygtninge- og familiesammenføringssager bør bestemmelsen ikke omfatte disse persongrupper. 

Arbejdsgruppens anbefalinger nr. 35 og 36 bør overvejes nærmere. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet, der især vil skulle overveje, hvorvidt der vil kunne fastlægges en definition af ”demokratifjendtlig adfærd”, som kan danne grundlag for lovgivning på området.

37. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres særlige udvisningsregler for religiøse forkyndere, således at religiøse forkyndere, der får inddraget deres opholdstilladelse i medfør af de særlige bestemmelser herom, tillige udvises med et indrejseforbud.

Regeringen vil arbejde videre med at konkretisere denne anbefaling og har til hensigt at fremsætte lovforslag herom.

Lovforslaget forventes fremsat i december måned 2005.

Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse (16. november 2006)

Når man så dertil lægger, at Brian Mikkelsen syltede henvendelse fra Islamisk Trossamfund i 4 måneder og måske var en stor del af årsagen til, at de tog på rejsen til mellemøsten med den omdistuerede mappe.

Lægger du dertil den betænkelig timing, som PET har udvist i forbindelse med Glostrup-terrorsagen. En sag, som jeg stadigvæk er overbevist om vil falde fra hinanden. For det første er den første såkaldte terrorsag herhjemme og det skal bevises, at de pågældende vitterligt ville udføre terror. Det er faktisk stadigvæk en menneskeret, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en domstol.

Det er jo et forunderlig sammentræf af omstændigheder, der gør at Fogh skal til at fremsætte lovforslag der kan straffe demokratifjendtlig adfærd. Godt hjulpet på vej af Muhammed-krisen her i 2006. Utroligt så forudseende de har været i den arbejdsgruppe, der kom med de 49 forslag til yderligere skærpelse af anti-terrorlovgivningen i Denmark.

Og sidst et par væsentlige pointer
I Grundloven står der, at tjenestemænd har lovet at ville overholde Grundloven. (§27, stk 1.) Måske det var en idé at tage det alvorligt ?

"Der kan være anledning til at understrege, at antallet og rækkevidden af de fremlagte anbefalinger ikke skal ses som udtryk for, at det danske samfunds nuværende beredskab og indsats over for terrorisme efter arbejdsgruppens vurdering er utilstrækkeligt."

Fundet i indledning til Arbejdsgruppens forslag til skærpelse af anti-terrorlovgivning
i afsnittet: 2. Arbejdsgruppens grundlæggende overvejelser (3. november 2005:
Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror)

Læs evt. Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse (16. november 2006)

I punkt nr. 9 er det forslaget at PET skal have adgang til boglån. Det er det, der defineret med at PET " kan indhente oplysninger fra andre myndigheder om de pågældende
personer..

I sig selv burde det vække nogle og få jer op ad stolene. Når først det er indført, så er det for sent.

Frihed er ikke gratis. Heller ikke i Danmark i 2006.