Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

nyhedssøgning: Finansloven 2016

Ultimative krav: SF står alene med specifikke krav til Mette Frederiksens første finanslov

Hverken Alternativet, Enhedslisten eller Radikale Venstre stiller – modsat SF – specifikt ultimative krav til Mette Frederiksens første finanslov.
Læs mere [Politiken]

Pia Olsen Dyhr: Det er nødvendigt for at sikre, at der kommer en ny retning og ikke bare en ny statsminister

Hvis Mette Frederiksen virkelig vil være ’børnenes statsminister’, skal hun levere på to ultimative krav fra SF. Ellers vil partiet ikke støtte Frederiksens første finanslov.
Læs mere [Politiken]

Pia Olsen Dyhr: SF stiller to ultimative krav til Mette Frederiksen

Hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister afviser SF at stemme for hendes første finanslov, hvis ikke hun afskaffer kontanthjælpsloftet og indfører minimumsnormeringer.
Læs mere [Politiken]

Forside E-avis 9. maj 2019

Hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister afviser SF at stemme for hendes første finanslov, hvis ikke hun afskaffer kontanthjælpsloftet og indfører minimumsnormeringer. E-avisen er klar.
Læs mere [Politiken]

EU på listesko op til EU-valget

EU-kommissionen gav i går tre af Unionens største økonomier i eurozonen et rap over fingrene med krav om, at landene skærer ned på deres offentlige forbrug.

Det skete i forbindelse med, at EU-kommissionen fremlagde sin prognose for den økonomiske udvikling i EU som helhed såvel som for hvert medlemsland.

EU står i en kattepine, for det gavner ikke just folkelig støtte til EU at stille krav om store nedskæringer tæt på EU-valget.

De tre lande er Italien, EU's tredjestørste økonomi, Frankrig, den andenstørste økonomi, samt Spanien, der er EU's fjerdestørste økonomi.

Alle tre landes offentlige udgifter ligger langt over euroens grundlovs – finans- og stabilitetspagtens – krav om, at gælden ikke må overstige 60 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Gælden ligger tæt på eller over 100 procent af BNP i alle tre lande. Størst er Italiens gæld, der i 2018 udgjorde 132 procent af landets BNP.

EU-kommissionen står imidlertid lidt i en kattepine, for det gavner ikke just befolkningernes opbakning til EU at stille krav om store nedskæringer to uger før valget til EU-parlamentet.

I Frankrig har den upopulære præsident Macron hænderne fulde med at stoppe De Gule Vestes protester mod regeringens nedskæringer og skattelettelser til de rige samt krav om sociale forbedringer. Italiens højredrejede, EU-kritiske regering var i efteråret oppe at toppes med EU-kommissionen i efteråret over regeringens finanslov for 2019, som EU fandt alt for generøs.

Især i Italien, der var blandt de stiftende lande, svinder opbakningen til EU. Kun 36 procent har tillid til EU, 55 procent har mistillid til EU, mens ni procent ikke har taget stilling. Det viser den seneste måling, som EU offentliggjorde i går. De tilsvarende tal for Spanien og Frankrig ligger meget tæt på.

Så EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, afviste på pressekonferencen i går at afsløre, om de tre landes brud på euroens grundlov vil udløse sanktioner mod landene. Men i juni vender EU-kommissionen stærkt tilbage med såkaldte anbefalinger til landenes økonomiske politik og eventuelle sanktioner mod de formastelige.

Spørgsmålet er dog, om EU-kommissionen tør udskrive bøder til Italien, Spanien og Frankrig. Et er at true med bøder til mindre økonomier som Grækenland – noget andet er de tre lande, der økonomisk set er i en helt anden liga.

Alle tre lande har i årevis brudt euroens økonomiske grundlov, og hidtil har EU undladt at udstede bøder eller andre sanktioner.

Ovenstående er endnu et skoleeksempel på, at eurolandenes økonomiske politik fastlægges i Bruxelles. Heller ikke Danmark går fri af EU-kommissionens lange arm. Danmark er imidlertid ikke i søgelyset, for de skiftende danske regeringer har opfyldt EU's krav, selv om Danmark ikke er med i euroen.

Tillad facebook kommentarer: Tillad facebook kommentarer
Læs mere [Arbejderen.dk]

Mette spiller for de døende, og hun har set, hvor meget mere musikken glæder end de mursten og malerier, der bruges så mange penge på

Hvorfor er alt det, der er virkelig vigtigt, ikke noget, vi vil betale for? Sæt musik på hospice på finansloven.
Læs mere [Politiken]

Regeringen og Dansk Folkeparti enige om fordelingen af 131 sundhedsmillioner

Udmøntningen af mere end 100 finanslovsmillioner til blandt andet sklerose, epilepsi og parkinson ligger nu fast.
Læs mere [Dagensmedicin.dk]

Skatteminister efterlyser 13 milliarder til Skat: »Jeg er nødt til at understrege, at vi stadig er langt fra målet«

Flerårige finanslovs-aftaler, yderligere 13 milliarder kroner og en permanent medarbejderstab på cirka 10.000 skattefolk frem til 2025 – det er det nødvendige minimum, hvis skattevæsenet skal genrejses, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Læs mere [Politiken]

dfsdf

Flerårige finanslovs-aftaler, 13 milliarder kroner og en medarbejderstab på 10.000 frem til 2025 – det er nødvendigt, hvis skattevæsenet skal genrejses, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Læs mere [Politiken]

Selvforskyldt elendighed

Dansk Folkeparti ynder at fremstille sig som forsvarer for den danske arbejder. Men DF er støtteparti for en regering, som fører en fordelingspolitik, der rammer den danske arbejderklasse hårdt.

Den borgerlige regerings finanslove har om noget været kendetegnet ved nedskæringer på den kollektive velfærd. 40.000 offentligt ansatte har fået en fyreseddel på grund af den række af finanslove, der er blevet til med Dansk Folkepartis stemmer.

Det er småt med sejre for Dansk Folkeparti, og det har det været længe.

Med partiets stemmer er der i kommunerne skåret på hjælpen til de pensionister, som partiet opfatter som sine egne kernevælgere. Det er ikke lige just Dansk Folkepartis mærkesager.

I øjeblikket benytter Lars Løkke enhver anledning til at proklamere hans og regeringens store kærlighed til EU. Det skaber frustration blandt DF's vælgere.

Det er småt med sejre for Dansk Folkeparti, og det har det været længe. Kun på ét område kan partiet juble: DF har været pennefører for en stadig mere fremmedfjendtlig og inhuman politik overfor flygtninge og indvandrere. Et paradigmeskift i udlændingepolitikken kalder man de uhyrligheder, som gennemføres af et næsten enigt Folketing.

Lovgivningen har længe været på kant med de internationale konventioner og har forlængst antaget karakter af fremmedfjendtlighed. Men DF får stadigt sværere ved at finde nye angrebsmål. 

Flygtninge skal sendes hjem hurtigst muligt, og ethvert forsøg på integration skal stoppes, mener DF. Derfor skifter integrationsydelsen nu navn til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen. Det koster 2.000.000 kroner at lave de nødvendige ændringer af it-systemerne, uden at der i øvrigt ændres ved loven. Dansk Folkeparti jubler – af ingenting.

Dansk Folkeparti står elendigt i meningsmålingerne med mulighed for at tabe to af partiets fire mandater ved EU-parlamentsvalget.

Flygtninge- og indvandrerspørgsmålet ser ikke ud til at blive et hovedtema ved det folketingsvalg, der hastigt rykker nærmere. Her vil velfærd og sundhed blive et hovedtema. Her har Dansk Folkeparti ikke meget at tilbyde sine kernevælgere.

Avisnummer: 036Indholdstype: artikelIndholdstype placering: aOpslag: 01-12Tillad facebook kommentarer: Tillad facebook kommentarer
Læs mere [Arbejderen.dk]

Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand.
Læs mere [Avisen.dk]

Spanien har udsigt til snarligt valg efter nedstemt finanslov

Et flertal i det spanske parlament har forkastet regeringens udkast til finanslov. Det kan betyde valg.
Læs mere [Politiken]

Spanske finanslovforhandlinger falder til jorden: Nu kommer der formentlig valg

Spaniens parlament har i dag afvist regeringens udkast til en finanslov og dermed lagt op til nyvalg.
Læs mere [DR Online]

Uddannelse eller skattelettelser

I 2015 indførte regeringen og DF det såkaldte "omprioriteringsbidrag". Det er et andet ord for besparelser og har blandt andet betydet, at alle landets uddannelsesinstitutioner hvert år skal skære to procent. Akkumuleret over perioden fra 2016 til 2022 skal der spares mere end 20 milliarder kroner på undervisning og uddannelse.

Nedskæringerne på uddannelserne er en konsekvens af de systematiske skatte- og afgiftslettelser.

På gymnasierne har nedskæringerne medført massefyringer. Gymnasieskolernes Lærerforening har opgjort, at der i år er varslet et trecifret antal fyringer af gymnasielærere. Og der kommer nye fyringsrunder de kommende år. Skive Gymnasium forventer således at fyre 15 ud af 67 lærere frem mod 2022.

På nogle gymnasier vokser elevtallet. Alligevel fyres der lærere. I udkantsområder betyder de årlige sparerunder, at flere gymnasiers eksistens er truet.

Besparelserne har allerede medført betydelige forringelser af uddannelserne. For hver fyringsrunde bliver problemerne større. Det vil uundgåeligt få konsekvenser for, hvor mange elever der søger ind på og gennemfører en gymnasieuddannelse. Uligheden vokser – også i uddannelsessystemet. Det bliver sværere og sværere at bryde den sociale arv.

Nedskæringerne på uddannelserne er en meget synlig konsekvens af de systematiske skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har gennemført i årevis. Lettelserne af topskatten, af afgiften på store biler, af arveafgiften og meget mere af samme skuffe finansieres af fyringer af gymnasielærere, plejepersonale og pædagoger. 

Elever og lærere har protesteret over hele landet, senest ved vedtagelsen af finansloven i efteråret. Efter hårdt pres lykkedes det for erhvervsskolerne sidste år at få fjernes de årlige sparekrav. Det blev blandt andet finansieret ved at hente penge fra gymnasierne. 

Nu står kampen i første omgang om helt at afskaffe omprioriteringsbidraget. Men selv det er utilstrækkeligt. Nedskæringer for 20 milliarder har katastrofale konsekvenser.

Disse penge må findes – og det er i virkeligheden slet ikke svært. Det er mindre, end Danmark årligt spilder på oprustning og krig.

Avisnummer: 024Indholdstype: artikelIndholdstype placering: aOpslag: 01-12Tillad facebook kommentarer: Tillad facebook kommentarer
Læs mere [Arbejderen.dk]

Rohde advarer politikerne mod at hælde mere benzin på bålet

De danske politikere, der er ved at forhandle finansloven på plads, skal ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde besinde sig i forhold til at uddele gaver, hvis ikke vi skal se den samme overophedning af den danske økonomi, som vi så op til finanskrisen.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

Frederiksbergs »dødsenskedsommelige« legeplads kan havne på finansloven

Legepladsen i Frederiksberg Have indgår i regeringens forslag til finanslov. Pengene skal løfte den fra kedelig til sjov.
Læs mere [Berlingske indland]

Bekymring blandt økonomer: Frygter politisk gaveregn op til folketingsvalg

Med et valg lurende i horisonten frygter flere fra Berlingskes økonompanel, at regeringen går længere end normalt for at imødekomme andre partiers ønsker til finansloven og derfor ender med at føre ekspansiv finanspolitik.
Læs mere [Berlingske Business.dk]

Psykiatriforeninger: Pengeposen fra regeringen er ikke tung nok

Regeringen vil afsætte 100 millioner på finansloven til psykiatrien. Men det er ikke nok, mener foreninger.
Læs mere [Berlingske indland]

Underskrifter for folkeafstemning om EU-medlemskabet afleveret

Folkebevægelsen mod EU har indsamlet 14.200 underskrifter for en folkeafstemning om EU-medlemskabet.

Underskriftindsamlingen blev iværksat i marts måned, og den har været en god anledning til at Folkebevægelsens frivillige har kunnet diskutere EU med danske vælgere.

Brev til Europaudvalg

Underskrifterne blev fredag den 18. november afleveret til Folketinget sammen med et brev til formanden for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen.

I brevet, som er skrevet af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen og kampagnekoordinator Lave K. Broch, står der bl.a.:

”Afstemningen om retsforbeholdet sidste år viste, at et flertal af danskerne ikke ønsker mere magt til EU.

Alligevel har EU gennem årene fået stadig mere magt og har i dag indflydelse på hovedparten af al lovgivning herhjemme.

Det gælder på centrale områder som miljø, velfærd og udenrigspolitik. Vores finanslove skal et smut forbi EU, inden de kan vedtages i Folketinget.

På arbejdsmarkedet har EU-domstolen åbnet op for forringelser af faglige rettigheder og udbredt social dumping, og på miljøområdet kan vi ikke forbyde farlige stoffer, når de er godkendt i EU. Udenrigspolitisk begrænser EU-medlemskabet Danmarks muligheder internationalt.

Uden for EU har vi derimod friheden til at bestemme selv. Kort sagt, vi genvinder demokratiet.

Folkebevægelsen mener derfor det er på tide, at vi på linje med Storbritannien afholder en folkeafstemning om EU-medlemskabet.”

Folkebevægelsen vil gerne takke alle de mange frivillige, der har gjort en indsats i underskriftsindsamlingen.


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Stop EU's angreb på velfærden

I denne uge ruller der demonstrationer ud over hele landet. I tusindvis af danskere vil protestere imod regeringens nye nedskæringspakke, 2025-planen, som kommer til at forringe velfærden for både børn, studerende, ældre, syge og i det hele taget vores allesammens velfærd.

EU har alt for længe blandet sig i medlemslandenes budgetter og politikker, og Bruxelles har sat EU-landene i en økonomisk spændetrøje, hvis eneste effekt er at forlænge krisen.

Nedskæringerne er ikke nye, og i årevis har de svageste grupper holdt for. Men de stramme økonomiske rammer, som er presset ned over kommunerne fra regeringen, kommer ikke kun fra Christiansborg.

EU dikterer dansk velfærd

Hvert år dikterer EU nemlig nye reformer og nedskæringer på velfærden i medlemslandene, og det rammer også Danmark. Nedskæringerne kommer blandt andet gennem EU's årlige nedskæringsprogram, Det Europæiske Semester.
Fakta

Her sendes finansloven til tjek og gennemgang i EU-systemet, før det offentlige Danmark overhovedet får kendskab til det. Et flertal i Folketinget har også bundet Danmark til EU's finanspagt. Herfra kommer kravet om en budgetlov, som regeringen har valgt at forvandle til et fireårigt loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner. EU sætter med andre ord rammerne for, hvad den danske stat må bruge, mens den danske regering bestemmer, hvem der skal rammes af nedskæringerne.

De sidste par år er det blevet helt naturligt at høre en politiker skyde en anden politikers forslag ned med henvisning til, at det må vi ikke for EU.

Det er demokratiet, der taber først, når vi ikke kan diskutere prioriteringer, skat og velfærd, uden at der henvises til EU-regler som noget naturgivent, man ikke må pille ved. Og med EU's økonomiske nedskæringspolitik er det så sandelig også velfærden, der taber.

Giv systemet modstand

Derfor er det ikke nok at give regeringen modstand eller bare at vælge nogle andre politikere. Uanset om der står rød eller blå blok på en regering, så underlægger de sig EU's nedskæringspolitik.

På den baggrund ændrer det grundlæggende meget lidt, hvilke partier der danner regering, for deres økonomiske rammer er allerede dikteret af Bruxelles. Derfor er vi nødt til at give systemet modstand og gøre op med det naturgivne i, at vi kun må føre økonomisk politik inden for EU's snævre rammer.

Imidlertid er dette langt fra et dansk problem. Det er et problem over hele EU, hvor andre lande bliver endnu hårdere ramt.

Grækenland bliver trukket igennem den ene økonomiske hestekur og budgetnedskæring efter den anden, hvilket blot skubber dem endnu længere ned i et sort hul. EU's ideologisk betingede nedskæringspolitik har forlænget og forværret krisen i Sydeuropa og har udsat millioner af helt almindelige mennesker for komplet unødvendige lidelser gennem de sidste mange år.

Lad borgerne få indflydelse

Problemet kan spores tilbage til introduktionen af euroen. Euroen blev indført som en katalysator for mere EU-integration. Men for eurolandene var det også åbenlyst, at euroen ville resultere i en stram økonomisk styring fra EU. Euroen som både politisk og økonomisk projekt er altså ved at spille fallit.

Og konsekvensen af EU's politik bliver, at demokratiet og velfærden taber. Igen.

Derfor er det også vigtigt at kaste EU's økonomistyring fra os, hvis vi ønsker at kunne overtage kontrollen med vores velfærd og den måde vores samfund skal udvikle sig på.

En sund økonomisk politik er en demokratisk politik. EU har alt for længe blandet sig i medlemslandenes budgetter og politikker, og Bruxelles har sat EU-landene i en økonomisk spændetrøje, hvis eneste effekt er at forlænge krisen.

Lad os stoppe EU's uansvarlige nedskæringskorstog. Lad borgerne få reel indflydelse på, hvordan vi ønsker, at vores velfærdssamfund skal se ud. Lad os alle bakke op om kampen for velfærden og demokratiet. Det er der alvorligt brug for!

(Dette indlæg blev først bragt 14. septmeber 2016 af Altinget.dk)


Læs mere [Folkebevægelsen Mod EU]

Kun SF vil acceptere større indblanding i finanspolitikken

EU tager i disse år hastige skridt mod dybere økonomisk integration. Men kun SF's Margrete Auken er positiv overfor flere regler om medlemslandenes finanslove.
Læs mere [Notat.dk]

Mere end 30.000 mister dagpengene i 2013

Mere end 30.000 mennesker har indtil videre mistet dagpengene i 2013, viser nye tal. Dermed tyder meget på, at tallet bliver højere end skønnet fra regeringen, der gang på gang har ramt for lavt. A-kasserne opfordrer politikerne til at lempe reglerne i forbindelse med finansloven.
Læs mere [DR P1 Orientering nyheder]

Uhørt at finanslovsforhandlinger står og falder på bad til de ældre

Det er lige op over med finansloven - eller også er det ikke. Regeringen forhandler intenst med Enhedslisten. Det, som angiveligt skiller parterne, er antallet af bad til pensionisterne.
Læs mere [DR P1 Orientering nyheder]

Regeringen vil sløjfe High School-tilskud

Regeringen vil som en del af sit finanslovsforslag fjerne den støtteordning, der giver 10.000 kroner til unge, som for eksempel vælger at tilbringe et år på en amerikansk High School.
Læs mere [DR P1 Orientering nyheder]

Antorini beroliger erhvervsskolerne

Formanden for Erhvervsskolernes Elev-Organisation er bekymret efter regeringens finanslovsforslag blev fremlagt i tirsdag.
Læs mere [DR P1 Orientering nyheder]

Søgning på Finansloven 2015 & finanslov.

Se også Finansministeriets temaside om Finansloven 2015 (fm.dk)

XML kilde