You are here

En behagelig mistro til EU som projekt

I en kommentar til Informations analyse "EU har ingen plan B" af Annegrethe Rasmussen skriver jeg:

At Marlene Wind (MW) udtaler at der er noget "helt fundamentalt galt i den måde, EU kommunikerer med sine borgere på, når det handler om traktater." undrer mig sådan set ikke. Hun er jo også i tide og utide ude med proklamering af JuniBevægelsens snarlige udradering. Men hendes kommentar viser med al tydelighed, at der er noget fundamentalt galt - med EU-eliten. Ikke med befolkningen, som MW antyder. EU-eliten har de rigtige intentioner og den helt helt rigtige holdning i deres hoveder til, hvordan det hele i teorien skal skæres ud i pap for befolkningen. De kan nemlig ikke tage fejl. Og sådan nogle uvorne vælgere, som ikke vil stemme som de skal - i EU-elitens øjne ja til alt med EU foran - ja, at EU-eliten skulle tage fejl ligger dem helt fjernt. Det er jo i en meget højere sags tjeneste. Nemlig et ønske om at hævde EUs indflydelse på globalt plan godt krydret med mindreværd.

Desværre er det for EU-eliten svært at skifte flertallet af de knap 500 mio. forkert anlagte vælgere ud - selvom det givet i deres øjne vil være det nemmeste. Ja-siden glemmer, at de selvsamme vælgere er med til at finansiere deres færd henover de bonede gulve. Ja-siden har sat sig lunt på flæsket og deler godt ud af kagen til korporatisterne via hensyn til de 4 friheder om valuta, arbejdskraftens, varer og tjenesteydelsers bevægelsesfriheder. Friheder, som indirekte er med til at underminere de enkelte landes ret til at indrette indholdet af deres nationalstat som de lyster. Der findes idag ikke næsten ikke noget, som ikke bliver udsat for EU-systemets kviksand af lovgivning. Alt liberaliseres af hensyn til yderligere vækst og flere og flere opgaver bliver frataget det offentlige for det er kun i det privates hænder, at vækst er ønskværdigt. Offentligt vækst er af et onde og velfærden bliver sat under pres.

Mens flertallet af vælgerne (Irland inkl.) ikke kan sætte en direkte finger på problemet, så kender de godt dens årsag. Nemlig et EU, som har traktatfæstet liberalismen i form af bl.a. det indre marked herunder de fire bevægelsesfriheder nævnt tidligere. Ja, man kan sågar i EU-landene lovligt købe produkter i detailhandelen, som kan forårsage død via anafylaktisk chok. Her tænker jeg på hårfarvemidler. Denne horible realitet lægger langt fra det mennesker generelt ønsker sig. De ønsker ikke et liberalt marked, hvor alt uden hensyn til folkesundhed kan købes. De ønsker et marked, hvor hensynet til folks helbred står over hensynet til profit. Det er dette hensyn, som også lægger bag folks stigende modstand imod EU som projekt.

Og når Irerne forhåbentligt forkaster Lissabon-traktaten med sin generelle passerelle, som oversigten  "glemmer" at nævne. Ja, så kan EU måske igen begynde sin vandring på inddæmring af liberalismen istedet for gøde jorden for dens bagholdsangreb på velfærden. Selvom jeg tvivler stærkt på det.

Man har da lov at håbe, selvom jeg ikke er tvivl om at nødvendigheden om en "stadig snævre integration" igen vil indtage førersædet blandt EUs ledere efter Irlands folkeafstemning. Lad falde, det som ikke kan stå af sig selv. Vi får ikke krig af den grund i Europa. Det vil vælgerne nemlig ikke tillade.

Oversigten glemmer også at nævne den mindre indflydelse reduktionen af et parlamentsmedlem til 13 i et større EU-parlament vil medføre for danske vælgere.