datalogning

Siden 2007 er enorme mængder data om danskernes tele- og internettrafik gemt. Effekten på terrorbekæmpelsen er dog tvivlsom, vurderer juraprofessor.

Omkring 450 milliarder dataposter om danskernes tele- og internettrafik bliver årligt gemt af teleselskaberne og internetudbyderne. Det har TDC anslået for Ingeniøren. Omfanget svarer til ca. 82.000 poster for hver eneste dansker om året fra spæd til gammel.

DR P1 Agenda havde her idag en indføring i overvågning her i Danmark og anti-terrorlovenes datalogning:

Danmark er en af de mest overvågede nationer i verden. Vi er kun overgået af Rusland, England og USA. Det viser en af de seneste undersøgelser, som den engelske organisation Privacy International står bag. Organisationen arbejder for at beskytte privatlivet. Den danske sikkerhedsbranche vurderer, at der er opsat 300.000 kamera rundt omkring i landet. Og i de seneste år er der hvert år blevet opsat 50.000 nye kameraer.

Agenda undersøger om den øgede overvågning både når det gælder kamera og trafik på internettet krænker vores retssikkerhed, vores frihedsrettigheder og er en trussel mod demokratiet, eller om overvågning netop er med til at styrke vores retsfølelse fordi det betyder at flere forbrydere bliver fanget og får deres straf?

DR P1 Orientering d. 30. januar 2009:

Vi lægger personlige oplysninger ud på Facebook, så alle har adgang til dem, og det offentlige samler informationer om os i centrale registre for at lette sagsbehandling eller overvåger os på gader og stræder eller på internettet så vi hurtigt kan blive fanget, hvis vi er i gang med at gøre noget ulovligt.

Og overvågning og centralregistrering af oplysninger kan være en stor hjælp, hvis man vil fange kriminelle eller sørge for en effektiv sagsbehandling. Men overvågning og registrering kan også tage overhånd og blive en belastning for borgerne. Det er ganske enkelt vores privatliv, der er i fare hævder forfatterne til en ny bog.

DR P1 Orientering d. 19. november 2008:

Tredje gang er lykkens gangs. Men ikke for den tyske indenrigsminister, Wolfgang Schäuble. For tredje gang ser det ud til, at han henter sig et nederlag med en anti-terrorlov, han så stædigt forsøger at få gennemført.

Anti-terrorloven skal give forbunds-kriminalpolitiet vidtgående beføjelser til for eksempel at trænge ind i privates hjemmecomputerer og hente alt, hvad der ligger dér ud for at få nys om eventuelle terroristiske hensigter.

Nogle af de beføjelser der falder tyske politikere for brystet har danske terror-efterforskere allerede haft i et par år. Det gælder for eksempel adgangen til at udspionere folks computere.