You are here

kontanthjælp

Kontanthjælp er det nederste sociale sikkerhedsnet for folk uden arbejde.

Fattigdom: Kontanthjælpsreform efterlader 80 procent med lavere indtægt

DR P1 Orientering den 29. april 2013:

80 procent af de arbejdsløse, der fra nytår får skåret i deres kontanthjælp, vil hverken komme i arbejde eller i uddannelse af den grund.

Regeringens egne tal viser, at hver gang kontanthjælpsreformen får en enkelt ung under 30 år i arbejde eller uddannelse, ja, så forventer regeringen at der er 4 andre, der slet ikke kan få job eller uddannelse - men fremover blot får markant færre penge at leve for.

Særligt børnefamilier, hvor mor eller far er på kontanthjælp vil få op til 8200 kroner mindre i kontanthjælp om måneden, uden at regeringen af den grund regner med, at de kommer i uddannelse eller arbejde.

Tallene overrasker Rådet for Socialt Udsatte, der vurderer, at den samlede reform derfor på sigt risikerer at få den stik modsatte effekt af hensigten - altså forhindre at flere under 30 år gennemfører en uddannelse eller får et job.

Jesper Tynell har spurgt rådets formand Jan Sjursen hvorfor - og har set på regeringens egne små forventningen til effekten af kontanthjælpsreformen.

Vi ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, hvorfor regeringen og forligspartierne har valgt at beskære ydelserne til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, når deres egne beregninger viser, at det for 80 procent af de unge på lavere kontanthjælp hverken vil komme i uddannelse eller få et arbejde af den grund. Men det kunne ikke lade sig gøre at få et interview med ministeren om emnet i dag.

Arbejdsløse bliver studerende for at få SU

Beskæftigelsen i Danmark er siden 2008 faldet med 95.000 personer mere, end ledighedstallet er steget. De fleste af disse ’forsvundne danskere’ er søgt ind i uddannelsessystemet, viser en analyse fra Nykredit.

Siden 2008 er antallet af 25-30-årige på SU steget med 22.000 & (...) I aldersgruppen 31-45 år er stigningen af SU-modtagere 7.000.

Aktion Socialt Bedrageri: Kommuner stempler ulovligt enlige forsørgere som sociale bedragere

DR P1 Orientering den 25. januar 2013:

Det er uden hold i lovgivningen, når kommunale kontrolmedarbejdere i de to første afsnit af DRs tv-serie "Aktion Socialt Bedrageri" mistænker to enlige mødre for at snyde sig til offentlige ydelser.

Det forklarer to jurister, som Orientering på P1 har gennemgået DRs udsendelser med.

Der er intet i udsendelserne, der dokumenterer, at kvinderne ikke er enlige forsørgere i lovens forstand. Til gengæld dokumenterer udsendelserne klart, at kontrolmedarbejderne i to forskellige kommuner igen og igen bryder lovgivningen og ikke informerer kvinderne og tv-seerne korrekt, f.eks. om hvorvidt enlige mødre må låne en bil af deres kæreste eller have planer om at flytte sammen på et senere tidspunkt, forklarer de to jurister.

- Ud fra de oplysninger vi har, har kvinderne ikke gjort noget galt. Det, der er galt, er, at kommunernes udlægning overfor de pågældende ikke er i overensstemmelse med loven, siger lektor i socialret ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone.

Reform af fleksjob & førtidspension er en grim spareøvelse med folk parkeret på kontanthjælp

Dagen efter at store dele af Danmark var taget på ferie indgik Regeringen (Socialdemokraterne, SF & De Radikale) en aftale med LA, Venstre & Konservative Folkeparti den 30. juni 2012 en "reform" af fleksjob & førtidspension.

Reelt er det endnu en manifestation af konkurrencestaten, hvor et flertal af Folketingets partier rykker sig et skridt længere væk fra velfærdsstaten.

Sider

Subscribe to RSS - kontanthjælp