Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

DR Horisont: Jagten på det sorte guld

DR1 Horisont d. 3. marts 2008:

Olieprisen eksploderer, fordi Kina buldrer frem. Nu kæmper Kina og Vesten om olien i Afrika.

Behovet for olie har aldrig været større. Verdens fattige lande oplever en stærk økonomisk vækst og dermed et stadig større behov for flere energiressourcer, men de rige vil ikke give afkald på de energimæssigt dyre goder, vi har vænnet os til. Er der overhovedet olie nok til os alle? Hvor længe vil oliefelterne slå til? Og hvad kommer det til at betyde på det globale marked og den politiske scene når nye lander blander sig i kampen om olien.

Horisont rapporterer fra Kina, hvor udenlandske investeringer og en voksende mellemklasse har resulteret i en eksplosiv efterspørgsel på olie. Den olie kommer blandt andet fra den lille oliestat Gabon i Afrika, som Horisont også har besøgt. Og i vesten vånder vi os over prisen, som bare går op og op.

Skrevet af: Sanne-Marie Ekstrøm Jakobsen

Se mere på:
Jagten på det sorte guld (DR Online)

& hør mere på:
DR Radio Horisont fra i dag

 Alle snakker om det - prisen på olie. Igen er prisen nået de magiske $100, men vi har intet andet valg end at betale hvad det koster, for vi har mere end nogensinde brug for de dyre dråber.

Men hvad eller hvem er det, der styrer oliepriserne?

Virkeligheden er at det ikke længere blot er Vesten som forbruger og Mellemøsten som producent der styrer slagets gang. Nye spillere har meldt sig på banen: Kina har med en eksplosiv vækst brug for mere olie end nogensinde før og den kan en lang række afrikanske stater tilbyde. Dermed ændrer den oliepolitiske magtbalance afgørende.

Horisont ser i denne uge på Kina og Afrika som de nye aktører i oliespillet og taler om økonomi- og magtstrukturerne i den herskende olieorganisation OPEC, men vi kigger os ud i fremtiden for at undersøge oliens muligheder for at blive afløst af andre energiformer.

Medvirkende: Søren Bendixen, Ole Odgaard, Holger Bernt Hansen, Martin Hvidt, Arne Lohmann Rasmussen og Hans Larsen

Tilrettelæggelse: Steffen Kretz, Anne Sophie Bonefeld og Sanne Jakobsen

Sidst revideret
23. juli 2008 - rettet anden url