Åbent brev til Danmarks 2.G'ere

Kære unge muslimske brødre

Jeg håber, at I vil give en hvid dansker en chance for at sige
noget til jer – selv om I ofte har haft dårlige erfaringer med den slags ... Oven i købet er jeg et halvgammelt røvhul på 47 år, så det kræver virkelig noget af
jer!

Som jeg opfatter det, er I dybt frustrerede over, at det officielle
Danmark synes at vælte fordomme ned over jer og nærmest stemple jer som uønskede. Det er der en grund til, for det er lige, hvad man gør – bl.a. for at hente stemmer i den del af det hvide folkedyb, der er fjendtligt stemt over for jer! Og for at skabe den rette syndebuk-stemning til den lavkonjunktur, der er på
vej, og hvor de af jer, som det lykkedes at få et job under højkonjunkturen, vil være de første til at blive sparket ud.

For jer må det synes, som om alt I gør er forkert. I og jeres kultur bliver udstillet som stort set kriminel, kvindefjendtlig, fundamentalistisk, analfabetisk på dansk og religiøst halvfascistisk. Den ene sag, hvor folk blandt jer bliver hængt ud, afløser den anden og har gjort det i mere end ti år.

At de fleste af jer taler det samme dansk som jeres jævnaldrende – med et par selvopfundne tilføjelser, og har gang i en god uddannelse med sigte på det, vi alle ønsker, nemlig et drømmejob, synes konstant at blive overset eller bagatelliseret. Det må gøre ekstra ondt, især når I på grund af jeres herkomst i mange år er blevet stillet bagest i køen.

Den berømte dråbe blev så ”Muhammed”-krise nr. 666, hvor en mistanke om et mordkomplot mod en af tegnerne af de over hele verden berygtede karikaturer førte til en udvisning af to ”fremmede” tunesere, som fik 'særbehandling' ved ikke som alle andre at komme for en dommer, og en brændemærkning som ”terrorist” af en dansk ”fremmed” statsborger, som heller
ikke kan få sin sag for en dommer og evt. blive renset for mistanke, men som blot blev sendt hjem for at vente på, hvornår pressen står uden for hans hus. Alt sammen fordi PET havde fundet ud af noget, der blot ikke kunne bruges som beviser – heller ikke over for dommere med lovpligtig tavshedspligt.

Endelig følte de toneangivende danske aviser i kampens hede, at de straks måtte genoptrykke karikaturerne i solidaritet med den tegner, hvis liv muligvis var truet, selv om alle tegnerne er blevet truet utallige gange og må leve delvist under jorden – noget vi forhåbentlig kan blive enige om er helt uacceptabelt.

Men hvorfor de danske aviser ikke kunne udtrykke deres solidaritet på en anden måde er også en gåde for mig, ligesom jeg heller ikke forstår, hvorfor man skal forsvare én vigtig borgerrettighed – ytringsfriheden – ved at træde på en anden borgerrettighed, nemlig retten til at have den tro og personlige kultur man vil uden at blive samfundsmobbet konstant.

Jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig rigtigt i jeres sted,
men jeg håber, at det fremgår, at jeg forstår jeres frustration. Men I bruger de forkerte midler til at udtrykke jeres frustration med. Her taler jeg om de af jeres brødre, der har sat gang i en bølge af uro og vold i den seneste uge. Men jeg taler til alle jer 2.G'ere, dels fordi nogle af jer sympatiserer
med og forstår de 'aktive', og dels fordi nu må I alle få jeres brødre til at stoppe, inden nogen bliver dræbt.

Det er ikke smart at sætte ild i en container, men det er direkte,
nå ja, kriminelt at sætte ild på en 'menneskecontainer'. Det officielle Danmark satte igen brand i sindene, så nu sætter I brand i gaden, javel. Men det er altså hamrende farligt, dumt og skadeligt for jeres egen sag.

Forestil jer, at der på en af de antændte skoler er et sted, hvor ilden ikke er slukket, og at en brand pludselig eksploderer frem i et klasselokale. Forestil jer, at det er jeres små brødre og søstre og deres hvide venner, der bliver stegt levende. Kunne I leve med at have blot den mindst smule ansvar for det? Jeg kunne ikke!

Andre af jer søger mod f.eks. Hizb-ut-Tahrir, som faktisk viste en
utrolig disciplin ved at gennemføre en helt igennem fredelig demonstration – ikke ”mod demokratiet” som nogle hvide danske ignoranter har påstået, men mod ”de hadefulde krænkelser af Profeten Muhammed”. Jeg forstår godt, at næsten 1500 af blandt andet jer følte trang til at deltage, nok ikke alle fordi I er dybt religiøse, men fordi nok er nok”.

Men husk på, at HuT's langsigtede mål faktisk er at
afskaffe demokratiet og indføre en meget streng fortolkning af Sharia som landets lov. I modsætning til mange andre muslimske organisationer, der hele tiden bliver beskyldt af hvide xenofober for ”islamisme” og ”ekstremisme” og ”shariaisme”, så står HuT rent faktisk for netop dét: Islam som politisk ideologi med verdenskalifatet som endemål og en stram sharialovgivning i Danmark.

Hvordan tror I, at det vil gå med jeres ret til fredelige demonstrationer og andre ytringer, jeres søstres uddannelse og jobs, og de mange andre organisationer, aktiviteter og gøremål, I har til daglig her i dagens Danmark, hvis vi virkelig endte, hvor HuT vil?

Nogen siger, at I har lært af kampen for et ungdomshus. Selv tror jeg mere på raceoptøjerne i Paris i 2002. Og måske er sandheden noget helt tredje. Men uanset det, så er læren af den politiske kamps historie, at man vinder intet ved vold i et demokratisk samfund, og selv i eller imod ikke-demokratiske samfund er vold den allersidste udvej – noget USA lærer i Irak lige nu.

Ungdomshuset blev revet ned trods massiv vold, og kun efter godt et halvt år uden vold med fredelige demonstrationer og sjove happenings fik man den politiske elite i tale, og kun fordi bevægelsen voksede til det tidobbelte. I Paris fik man blot knækket knogler, mens de pæne borgere klappede, og håbløsheden blev uendelig.

Jeg ved, at behandlingen af f.eks. Asmaa, der tillod sig den frækhed at være lidt for muslimsk og måske lidt for 2.G-agtig, giver jer grund til at tvivle på, om I reelt kan blive hørt i det danske demokrati. Mit svar til jer, at det kan I ikke lige nu – med det regime vi har. Men I kan og må og skal tilkæmpe jer lydhørhed og plads i demokratiet. Det har andre måttet
gøre før jer: Middelklassen op til 1901, arbejderklassen op til 1. verdenskrig, kvinder op til 1915, overførselsindkomstmodtagere ifm. 2. verdenskrig.

Hvis I gerne har villet skræmme livet af en hel del danskere,
herunder hærdede frisindede venstreorienterede som mig, så er det lykkedes! Men bange mennesker reagerer netop ikke rationelt, medmindre de er hærdede venstreorienterede som mig ... De reagerer ved at forvandle deres frygt til had, ligesom I har forvandlet jeres afmagt til vold og ødelæggelse.

Hvis det bliver ved, fører det kun stadig mere had og vold i en
evig ond cirkel. Som Ghandi sagde, fører et øje for et øje til sidst til, at hele verden bliver blind! Så lad os (igen) tale sammen og begynde at finde en måde at kæmpe sammen på. Vi skal ikke være ens eller enige om alt. Vi skal blot være enige om, at der reelt skal være plads til alle - også i demokratiet - og gensidig ægte respekt.

En del af det projekt er, at I formulerer de værdier, I vil kæmpe
for, og at I styrker jeres identitet som 'sorte danskere'. Danmark har i dag brug for en black awareness som den, der flyttede USA afgørende i 60'erne og 70'erne. Vi har brug for mere end én dansk Malcolm X og 117 stk. Martin Luther King. I skal ikke være som os. I skal være jer selv og stolte af det. Kun på den måde kommer vi videre i fællesskab.

Med ornli sy hilsen!

Claus Piculell, cand.mag., Odense