EU-dom: Jyske Bank-kunder i Gibraltar skal frem

Spaniens højesteret skal afgøre, om Jyske Bank Gibraltar har hvidvasket penge. EU-Domstolen har også afgjort, at kundeoplysninger skal frem.
Læs mere [DR Online]

EU-dom går mod Jyske Bank i hvidvaskningssag

De spanske myndigheder havde ret til at kræve oplysninger fra Jyske Bank om transaktioner, hvor der var mistanke om hvidvaskning af penge. Det afgjorde EU-domstolen i dag.

Foto: Torben Christensen

EU frifinder Danmark i momssag

EU-Domstolen frifinder Danmark i sag om de såkaldte momsgrupper.

EU-Kommissionen advarede i 2008 Danmark om, at den mente staten brød EU's momsdirektiv ved at tillade, at flere enheder inden for samme koncern kan lave et fælles momsregnskab i stedet for hver deres.

EU-dom styrker retssikkerheden for syge

HK har fået medhold ved EU-domstolen i sag om fyringer efter 120 dages reglen
Læs mere [Fagbevægelsen Mod Unionen (Eufagligt.dk)]

Jette græder stadig når hun tænker på sit job

I dag afgør EU-domstolen om arbejdsgivere kan fyre syge medarbejdere.
Læs mere [Avisen.dk]

Dom i dag: Må man fyre Jette med slidgigt?

I dag afgør EU-domstolen om arbejdsgivere kan fyre syge medarbejdere.
Læs mere [Avisen.dk]

Sverige: S skærper tonen overfor EU

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Svensk LO har længe været kritisk overfor både EU's krisepolitik og EU-domstolens indblanding i den svenske fagbevægelses ret til at konflikte for lige vilkår. Nu følger det svenske Socialdemokrati trop.

På sin kongres i sidste uge vedtog partiet en såkaldt ”fremtidskontrakt” med vælgerne, som angiver partiets hovedprioriteter op til næste rigsdagsvalg.

Blandt programpunkterne er et krav om en social protokol, som skal indgå som et tillæg til EU's traktat. Forslaget om en social protokol, som en gang for alle stiller faglige rettigheder over det indre markeds friheder, blev oprindeligt rejst af den Europæiske Faglige Sammenslutning. Men indtil videre har ingen af EU's medlemslande fundet anledning til at rejse det på EU-plan.

Det er de svenske socialdemokrater tilsyneladende nu klar til at gøre, hvis de kommer til magten næste gang.
Samtidig vil partiet have udstationeringsdirektiv skærpet, fremgår det af en udtalelse fra kongressen.

(...)

Læs hele artiklen hos Fagbevægelsen mod Unionen - klik her!

EU's SU-dom vil koste 200 millioner om året

Danmark har hidtil ikke givet Statens Uddannelsesstøtte (SU) til borgere fra andre EU-lande med mindre de er kommet hertil for at arbejde og har arbejdet. Men torsdag den 21. februar nåede EU-domstolen frem til, at Danmark ikke må nægte EU-borgerne SU, når bare de har mindst 10 timers arbejde om ugen ved siden af studierne.

”Da dette vil risikere at slå et ordentligt hul i statskassen, så vil EU-tilpasningsivrige politikere naturligvis før eller senere ændre SU-systemet”, sagde Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard i forbindelse med dommen.

Nu har regeringen regnet på konsekvenserne, fremgår det af et notat fra Uddannelsesministeriet. Dommen kræver en ændret praksis, som vil koste staten en merudgift på omkring 200 millioner kroner om året.
Der er 342 sager, som har været sat i bero, indtil dommen forelå. Det vurderes at være op til 600 gamle sager, som kan genoptages, hvis de tidligere studerende klager.

Uenighed om konsekvenser

I dag er der 275 EU-borgere med status som vandrende arbejdstagere, der studerer i Danmark. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener ikke, at det tal vil vokse væsentligt. Men det er Venstres forskningsordfører Mads Rørvig ikke enig i: ”Ikke nok med at de kan få gratis uddannelse og få lov til at arbejde, nu kan de så også få del i SUen. Det er noget, der vil lokke mange udenlandske studerende til Danmark”, siger Rørvig i medierne i dag og mener, at prisen bliver højere end ministeriets har beregnet.
Østergaard mener ikke, det vil få indflydelse på de igangværende forhandlinger om en SU-reform. Men Rørvig mener, at der skal findes en løsning på problemet i forbindelse med reformen.

Resultat af EUs indre marked

Søren Søndergaard mener, at dommen er et bevis på det indre markeds konsekvenser:
”EU's grænseløse indre marked og en universel velfærdsmodel byggende på borgerrettigheder er som ild og vand. De kan i længden ikke leve side om side,” sagde han, da dommen kom.

V og DF: Regeringen underspiller konsekvens af EU-dom

Udenlandske studerende vil strømme til Danmark, efter at EU har fastslået deres ret til SU, frygter V og DF.



Det danske nederlag ved EU-domstolen, der gør det nemmere for studerende fra andre EU-lande at få dansk SU, vil gøre det alt for attraktivt at rejse til Danmark og uddanne sig.

EU-dom koster Danmark 200 mio. kr.

Et nederlag ved EU-domstolen betyder, at Danmark i fremtiden skal finde omkring 200 millioner kroner ekstra til SU. Det oplyser uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til Ritzau, efter at EU-domstolen i februar fastslog, at studerende fra andre EU-lande har ret til dansk SU, hvis de tager erhvervsarbejde inden studiestart eller har et arbejde ved siden af studiet.

EU-dom om SU koster Danmark 200 millioner om året

Danmark har tabt en dom om SU ved EU-Domstolen, og det betyder, at der skal findes 200 millioner kroner til studerende fra andre EU-lande.
Læs mere [DR Online]

TDC vil for EU-domstolen

Teleselskabet vil nu have EU-domstolen ind for at afgøre strid om udrulning af fibernettet.

Foto: Brian Bergmann

Stor strid om TDC's fiber ryger til EU-domstolen

EU-domstolen skal afgøre, om TDC er forpligtet til at grave fiber helt ind til slutbrugere, der bor mindre end 30 meter væk.
Læs mere [Computerworld.dk Offentlig IT]

TDC stritter imod: Slagsmål om fiberudrulning havner i EU-Domstolen

http://www.version2.dk/artikel/tdc-stritter-imod-slagsmaal-om-fiberudrulning-havner-i-eu-domstolen-51240

TDC kan blive tvunget til at lægge fiber ind i danskernes hjem, også selv om de er kunder hos konkurrenterne. Derfor går det tidligere telemonopol helt til EU med sagen.

ILO: Laval-lov krænker faglige rettigheder

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Svensk lov som begrænser fagbevægelsens muligheder for at konflikte mod udenlandske firmaer er i strid med de internationale konventioner om faglige rettigheder. Det fastlår en ekspertkomite i ILO.

Det sker efter at de to svenske hovedorganisationer har klaget til ILO over den svenske lov. ILO har haft sagen til behandling i lang tid, bl.a. fordi den svenske regering har trukket sagen i langdrag.

Loven forbyder ikke fagbevægelsen at konflikte for at opnå overenskomster, men sætter kraftige begrænsninger for, hvad de kan rejse af krav overfor udstationerende firmaer. Loven forhindrer den svenske fagbevægelse at kræve lige vilkår for de udenlandske arbejdere, der arbejder i Sverige.

Det er alvorligt, at ILO har underkendt den svenske lov som et brud på grundlæggende menneskelige rettigheder i arbejdslivet. Det er regeringens ansvar at svensk ret lever op til internationale forpligtigelser, siger formanden for svensk LO Karl-Petter Thorwaldsson og TCO's formand Eva Nordmark i en fælles udtalelse.

ILO er bekymret for udviklingen i Sverige og har bedt den svenske regering komme med yderligere oplysninger om en række spørgsmål.

Den såkaldte Lex Laval, kom efter at EU-domstolen havde dømt en faglig blokade mod det lettiske firma Laval ulovlig. En afgørelse som førte til, at de to svenske byggeforbund Byggnads og Elektrikerforbundet blev dømt til at betale erstatning til Laval.

(...)

Læs hele artiklen hos Fagbevægelsen mod Unionen - klik her!

EU-Domstol: Den endelige forsinkelse tæller

Luftfartsselskaber har ansvaret for passagerer, der på grund af forsinkelse misser et fly ved en mellemlanding. Det har EU-Domstolen afgjort.
Læs mere [DR Online]

Konsekvenser af EUs SU-dom kræves analyseret

Torsdag afsagde EU-domstolen er dom der tegner til at få omfattende konsekvenser for Statens Uddannelsesstøtte (SU).
Uddannelsesminister Morten Østergaard sagde, at regeringen ville analysere konsekvenserne. Venstre og Enhedslisten har krævet en analyse af dommens konsekvenser.
Og formanden for SU-rådet, studiechef Per Christian Andersen, udtalte ”det er klart, at hvis det viser sig, at en udlænding kan få adgang til SU på så spinkelt et grundlag som den her sag lægger op til, så vil det være en stor udfordring for det danske SU-system”.

Hidtil har danske myndigheder tolket EU-reglerne sådan, at en borger fra et andet EU-land kun kan få SU, hvis vedkommende oprindeligt er kommet hertil for at arbejde og har haft erhvervsarbejde i et rimeligt omfang, før vedkommende har søgt ind på en uddannelse. Er man kommet hertil med det primære formål at studere, så er man hidtil blevet nægtet ret til SU. Det er slut nu.

”Dommen giver ret til, at EU-borgere, der arbejder i en måned - det kan være jordbærplukkere fra Østeuropa - har ret til SU. Vi skal have en vurdering af, hvad det betyder, for det er en potentiel bombe under hele SU-systemet”, siger Mads Rørvig (V), der er medlem af Folketingets udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til denkorteavis.dk.

”Studerende fra andre EU-lande skal være velkomne på danske uddannelser, men SU'en er altså et velfærdsgode betalt af danske skatteydere. Den velfærd sætter EU under enormt pres med denne dom”, siger Enhedslisten EU-ordfører Nikolaj Villumsen.

Folkebevægelsen mod EUs parlamentariker Søren Søndergaard forudser, at dommen får negative konsekvenser uddannelsesstøtten:
”Da dette vil risikere at slå et ordentligt hul i statskassen, så vil EU-tilpasningsivrige politikere naturligvis før eller senere ændre SU-systemet”, siger han i bloggen på sorensondergaard.dk, som sluttes af med:
”EU's grænseløse indre marked og en universel velfærdsmodel byggende på borgerrettigheder er som ild og vand. De kan i længden ikke leve side om side. Det seneste bevis er EU-domstolens afgørelse om SU.”

Læs Søren Søndergaards blog – Læs dommen – [klik her!->(http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/efdomstolen/domme/anlaeggelse/2012/C46_12/)." class='spip_out'>klik her!

Læs mere på bl.a.:
Dr.dk – klik her!
Enhedslisten.dk – klik her!
Den korte avis – klik her!

Lissabon-dom er politisk

Som ventet frifandt Højesteret onsdag regeringen for grundlovsbrud ved i 2007 at skrive under på EU’s nye grundlov, Lissabon-traktaten, uden at spørge befolkningen.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, som har arvet sagen efter VK-regeringen, modtog dommen med ordene, at regeringen skam da havde forventet at blive frikendt.

Og lad os blot være ærlige - heller ikke de 34 “almindelige borgere”, der tilbage i 2008 anlagde sagen, havde forventet en anden dom.

Var kendelsen blevet “skyldig”, ville det nemlig have fået uoverskuelige konsekvenser for planerne om stille og roligt at få lagt de sidste rester af dansk national selvbestemmelsesret over i EU.

Det var derfor en politisk nødvendighed, at Højesteret, der med Lissabon-traktaten i øvrigt blev underlagt EU-domstolen, måtte frikende regeringen for grundlovsbrud.

Derfor var der ifølge dommen ikke tale om at afgive dansk suverænitet, da Lissabon-traktaten afskaffede vetoretten - og dermed dansk suverænitet - på over 40 nye områder og endegyldigt slog fast, at EU-domstolen står over Højesteret.

Det var en politisk nødvendighed, at Højesteret måtte frikende regeringen for grundlovsbrud.

For at der skal være tale om suverænitetsafgivelse “i Grundlovens forstand”, skal EU ændre fuldstændig karakter, slår højesteretsdommen fast.

Det er ikke nok, at EU-domstolen, med henvisning til Lissabon-traktatens charter om "grundlæggende rettigheder", efterfølgende har indskrænket fagbevægelsens muligheder for at indgå overenskomst med udenlandske byggefirmaer.

Det er ikke nok, at Lissabon-traktatens udvidede beføjelser har gjort det muligt at brygge en europluspagt sammen, som nu sætter maksimumsgrænser for lønudviklingen i Danmark, og at lave en finanspagt med en budgetlov, der lægger loft over de danske offentlige budgetter.

I horisonten venter en egentlig bank- og finansunion, som med EU-kommissionsformandens ord skal bane vej for en egentlig EU-forbundsstat.

Selvfølgelig uden at Danmark afgiver ét gram suverænitet. Dét skal vi nok få Højesterets ord for -  om nødvendigt.

SU er ikke en sag for EU

Fredag, 22 februar, 2013 - 11:08 facebook twitter Udskriv

EU skal blande sig uden om det danske SU-system, mener EU-ordfører Nikolaj Villumsen. Han frygter, at ny EU-dom vil undergrave SU-systemet.

EU-dommen betyder, at Danmark fremover ikke kan nægte SU til EU-borgere, hvis de har haft arbejde i Danmark - også selvom det blot er et kortvarigt studiejob, og hovedformålet med deres ophold i Danmark er at studere.

Det sætter det danske SU-system under et gevaldigt pres, som de danske skatteydere ikke er tjent med. 

- Danmark har et relativt højt skattetryk, som blandt andet finansierer SU’en. Derfor er det rimeligt, at SU’en først og fremmest går til studerende i Danmark. EU-borgerskab skal ikke automatisk føre til SU-berettigelse, siger Nikolaj Villumsen.

- Studerende fra andre EU-lande skal være velkomne på danske uddannelser, men SU’en er altså et velfærdsgode betalt af danske skatteydere. Den velfærd sætter EU under enormt pres med denne dom.

Med SU-dommen bevæger EU sig ind på et område, hvor de ikke har noget at gøre, mener Nikolaj Villumsen.

- SU er nationalt finansieret. Den danske regering skal derfor kræve EU-domstolen accept af, at SU-systemet er en national ordning og ikke er en ret for alle EU-borgere. Det vil jeg stille justitsministeren paragraf 20-spørgsmål om, siger han.

- Jeg synes selvfølgelig, at det er en rigtig god idé at flere EU-lande indfører en ordentlig studiestøtte - men vejen frem er ikke at overbelaste de velfærdsrettigheder, som findes i enkelte medlemslande.

EU-dom udfordrer SU-systemet

Kan en studerende fra et andet EU-land få ret til SU i Danmark, hvis han arbejder ved siden af studierne? Ja, lyder svaret i dag fra EU-Domstolen, og det har udløst panderynker i SU-systemet.
Læs mere [DR Online]

EU truer Danmark i sag om drægtige søer med pladsmangel

Danmark er to skridt væk fra en sag i EU-Domstolen, fordi nogle landmænd overtræder regler for dyrevelfærd.
Læs mere [Politiken]

EU truer Danmark i sag om drægtige søer med pladsmangel

Danmark er to skridt væk fra en sag i EU-Domstolen, fordi nogle landmænd overtræder regler for dyrevelfærd.
Læs mere [Avisen.dk]

EU-Domstol imod HK i sag om diskrimination

FAGLIGT.EU: [ udddrag ] Et firma kan godt give forskellige lønninger til ansatte alt efter, hvor gamle de er. Det vil ikke være ulovlig aldersdiskriminering, hvis indbetalinger til pensionsordninger dermed bliver forskellige, så ældre ansatte dermed indbetaler mere.

Det siger en generaladvokat ved EU-Domstolen i sit forslag til en afgørelse i en principiel sag, som Vestre Landsret har bedt domstolen bedømme. Vestre Landsret var således i tvivl i en sag, som HK har ført for et medlem mod et firma, der indbetalte forskellige beløb til en pensionsordning alt efter, hvor gamle de ansatte var.

HK's medlem Glennie Kristensen var 29 år, da hun blev ansat som kundeservicemedarbejder hos firmaet Experian A/S. Hun fik grundlønnen på 21.500 kr. med et tillæg på det, som arbejdsgiveren skulle indbetale til en pensionsordning, så hun kom op på 22.790 kr. Havde hun være mellem 35 og 45 år ville hun i stedet have modtaget 23.220 kr., og var hun over 45 år, ville det have været 23.650 kr.

Indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning var gradueret, så nok indbetalte den ansatte 1/3 og firmaet 2/3, men for de tre aldersperioder var firmaets og den ansatte indbetalinger forskellige, så firmaets andel op til de 35 år var på 6 pct., derefter 8 pct. op til 44 år og 10 procent herefter. Den ansattes indbetalinger tilsvarende gradueret.

Glennie Kristensen fandt, at det stred mod EU's direktiv om ligestilling og var aldersdiskriminerende. HK førte sagen ved retten i Danmark, hvor Vestre Landsret kom i tvivl om, hvordan EU-retten skulle fortolkes.

Det er generaladvokaten tilsyneladende ikke i tvivl om. Hun finder for det første, at det er irrelevant at svare på det første spørgsmål, da det hænger sammen med besvarelsen af det andet.

Dernæst henviser hun til, at det i direktivet klart hedder, at medlemslandene kan bestemme, at visse foranstaltninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, og at Danmark følger den bestemmelse.

(...)

Læs mere på LOs EU-portal - klik her!

Greenpeaces fiskerisag udskudt

Der går mindst to måneder, før det bliver afgjort, om grundlaget for sagerne om ulovligt fiskeri i Kattegat skal en tur forbi EU-domstolen.
Læs mere [DR København]