Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

SIND Vejle takker nej til spareforslag på CSV Vejle med kr. 1 Mio. per januar 2014

Pressmeddelelse fra SIND Vejle, 3. juni 2013

Nej tak til reduktion af CSV Vejle

Børne & Familieudvalget (i Vejle kommune) behandler i øjeblikket et forslag om, at der skal ske besparelser på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) Vejle. SIND Vejle har i et høringssvar advaret imod det, da det fører til et dårligere tilbud for brugere i Vejle kommune.

Vejle kommune i lighed med resten af samfundet siden 2009 forpligtet af Fns Handicapkonventionens målsætninger om blandt andet læring for livet for både fysisk & psykisk handicappede. CSV er et specialtilbud, hvor der tages hensyn til den enkeltes mulighed for læring af blandt andet dansk, it & musik tilbud.

”Dette er alt sammen undervisning, som på sigt er med til at sikre livskvalitet for den enkelte & måske med tiden kan føre til lysten til at tage et skånejob”, udtaler lokalformand Flemming Leer Jakobsen fra SIND Vejle.

”At Vejle kommune lægger højere i udgfter per elev end andre kommuner i region Syddanmark skal jo ikke lægges brugere af CSV Vejle til last”, udtaler Flemming Leer Jakobsen. ”Vi skal ikke lave ringere tiltag ud fra statistiske gennemsnit, men tilbyde ud fra konkrete & individuelle behov”, fortsætter Flemming Leer Jakobsen.

SIND Vejle har også bemærket, at Voksenudvalget i Vejle kommune trods opsparede midler på Kr. 12,2 Mio. alligevel for budget 2014 skal spare kr. 3 Mio.

”Dette overskud i Voksenudvalget er steget med Kr. 3 Mio. siden april 2012. Det kan ikke være rimeligt, at der med et overskud af midler i Voksenudvalget skal findes besparelser på budgettet for 2014. Det er også betænkeligt, at Voksenudvalget sparer penge op når Børne- & Familieudvalget mangler penge. Det er jo trods alt skattekroner, som burde bruges til velfærd & ikke være begrænset af kassetænkning imellem de forskellige udvalg i Vejle byråd.”, udtaler Flemming Leer Jakobsen.

 

Ydeligere kommentarer fås hos:

Flemming Leer Jakobsen

lokalformand SIND Vejle

mobil 20 188 264

Næstformand CSV bestyrelse for DH Vejle.

Note fra spareforslag 4 fra Børne & Familieudvalget:

Således er udgiften pr. 18-65 årig i Vejle kommune på 180 kr. mod et landsgennemsnit på 132 kr. og et gennemsnit for kommunerne i Region Syddanmark på 123 kr.

Forslaget går på en besparelse på Kr. 1 Mio. årligt fra 1. januar 2014.

Spareforslaget er på / Børne & Familieudvalget møde den 6. juni 2013 punkt 71 (Vejle.dk)

Se bilag 3 til punkt 71.

Læs SIND Vejles høringssvar her:
/ Høringssvar om spareforslag for CSV for budget 2014 Vejle kommune (Sindvejle.dk)

Fundet her:
/ Nej tak til reduktion af CSV Vejle (Sindvejle.dk)