You are here

Siden hvornår er privat vækst blevet en del af Enhedslistens politik ?

Igår aftes var den nykårne folketingskandidat for Enhedslisten Pelle Dragsted i DR2 Deadline kl. 22:30, hvor han sagde at "Jeg er fuldstændig enige i, at vi skal have private job i Danmark" (12:59 minutter inde i debatten).

Se DR2 Deadline her:
/ Deadline 13-05-02 (DR Online) (2. maj 2013) + [333 MB] åbner i nyt vindue

Det undrer mig, for siden hvornår er privat vækst blevet en del af Enhedslistens politik ?

Jeg var så sent som i 2011 med til at stemme for en vedtagelse fra Enhedslistens årsmøde i Korsgadehallen på Nørrebro i København, der fastslog at Den offentlige sektor skal være grundlaget for jobskabelse.

Citat fra indledningen af vedtagelsen:
"Derfor ønsker vi at gøre den offentlige sektor til en motor for hele samfundet med hensyn til at udvikle gode og bæredygtige arbejdspladser, velfærd og demokrati. Det bidrager samtidig til at ændre styrkeforholdene, så der flyttes magt fra private virksomheder til arbejderklassen og det store flertal af befolkningen. Det er ikke i sig selv socialisme, men det er socialistisk politik! Med denne udtalelse vil vi klargøre de principper og målsætninger som Enhedslisten arbejder efter i forhold til den offentlige sektor."

/ Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati (Enhedslisten.dk) (22. maj 2011)

Socialisme betyder for mig at virksomheder & naturressourcer skal nationaliseres & beslutningerne i de tidligere private virksomheder skal kollektiviseres.

Det er arbejderne, som skaber værdierne & derfor er det også arbejderne som skal have det meste ud af det.

Dette er ikke første gang i år, at jeg har oplevet fremtrædende Enhedslistemedlemmer stå frem & komme med diamentralt modsatrettede indspark i forhold til indførelsen af socialismen i Danmark.

Johanne Schmidt-Nielsen var den 16. april 2013 gæst Hos Clement:

Clement Kjærsgaard (CK);
Ønsker du at bevare den samfundsmodel, vi har idag ?

Johanne Schmidt-Nielsen (JSN);
Jeg ønsker at styrke det, som vi har brugt generationer på at opbygge. I fællesskabet.

CK,
Er det et ja ?

JSN;
Ja, at videreudvikle det.

/ Hos Clement (DR Online) (16. april 2013)

Jeg synes efterhånden, at visse dele af Enhedslisten er blevet for vattede i deres udtalelser om målet.

Det er ikke den form for politik, som jeg ønsker skal være gældende i fremtiden.

Der skal være et opgør med den markedsøkonomiske samfundsopbygning, som der er idag i Danmark.

Vi skal væk fra de kortsigtede løsninger på alle områder & ikke en form for Socialdemokrati a la 1970´erne, som jeg opfatter både Johanne Schmidt-Nielsens & Pelle Dragsteds udtalelser som.

Principperne om solidaritet, nationalisering, fordeling af økonomien til gavn for de mange i det nuværende principprogram fra 2003 er jo ikke blevet omsat til virkelighed.

Så drop de taktiske formuleringer & meld klart ud, at Enhedslisten ønsker en socialistisk revolution.

FlemmingLeer
Medlem af Enhedslisten