You are here

Reformpakken 2020 fjerner ekstraindtægter fra pensionsskat i 2010 med et pennestrøg

Igår fremlagde Lars Løkke Rasmussen VK-regeringens reformpakke 2020.

Som du sikkert husker regnede Claus Hjort Rasmussen forkert med underskuddet på statens finanser for 2010:

/ Regeringen regnede Kr. 43 Mia. forkert i budgetunderskud for 2010 ( Denmarkonline.dk) (24. marts 2011)

Igår lavede Venstres økonomer så en politisk indbygget (fejl)fortolkning.

Med et pennestrøg genopfinder Claus Hjort Frederiksen behovet for besparelser i den offentlige sektor på Kr. 23 Mia.

Selv om man ikke kunne forudse den ekstraordinære indtægt i 2010 fra PAL-skatten fra pensioner på Kr. 24 Mia., så får dette ikke nogen betydning for behovet for besparelser - ifølge regeringen:

Da det samtidig er svært at forudsige udviklingen på aktiemarkederne og rente- og kursudviklingen på obligationer, vil der også fremover forekomme store fejlskøn for pensionsafkastskatteprovenuet i de kortsigtede prognoser. Der er til gengæld væsentligt større sikkerhed om, hvor stort provenuet vil være i gennemsnit over nogle år, og det er det, som er relevant i forhold til handlemulighederne i finanspolitikken.

De store udsving i pensionsafkastskatten og vanskelighederne ved at forudse niveauet et år frem, er således ikke et realøkonomisk problem, så længe udsvingene i pensionsafkastskatten ikke påvirker den økonomiske politik.

Det afgørende er således, at høje indtægter i et enkelt år – som i 2010 – ikke gives den tolkning, at de finanspolitiske manøvremuligheder dermed skulle være steget fremadrettet, eller omvendt at meget lave indtægter i et år ses som et udtryk for, at manøvremulighederne er svækket.
Kilde: s. 77 i den trykte udgave & side 79 i PDF filen af Reformpakken 2020
Via
[/ Finansministeriet om reformpakken 2020]

Reformpakken skal spare Kr. 23 Mia. ifølge regeringen.

Men da den samlede danske presse åbenbart er ramt af kollektivt hukommelsestab & blindt accepterer den ovenstående politisk betingede fortolkning, så bliver der ikke spurgt til om der er behov for besparelser.

Pressen spiller inden for rammen af regeringens plan for reformpakken 2020 istedet for kritisk at gennemgå de politisk valgte økonomiske forudsætninger for spareforslaget.

Det samme gør oppositionen i Folketinget.

Vågn op, eventuelt ?

Kr. 24 Mia. er mere end Kr. 23 Mia.

I øjeblikket bliver der talt om noget, der ikke er behov for.