You are here

Inger Støjberg ruller Claus Hjorts aktiveringscirkus tilbage

»Der er ingen tvivl om, at kommunerne har spekuleret i det her. En række kommuner har stukket snablen ned i statskassen og fyldt kommunekassen op til ugunst for de arbejdsløse,« siger Inger Støjberg.

»Jeg synes, det er ualmindeligt uartigt at sige, at det er kommunernes skyld. Det var jo hele meningen, at kommunerne skulle aktivere røven ud af bukserne, og så er det helt urimeligt at skælde dem ud for at gøre det,« siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Betina Post.

Hun påpeger, at Inger Støjberg selv har afvist at kvalitetssikre aktiveringskurserne.

/ Inger Støjberg ruller aktiveringscirkus tilbage (information.dk) (5. november 2010)

Ændringen sparer staten omkring Kr. 525 Mio. om året ud af et årligt samlet spild på Kr. 15 Mia. til aktivering ifølge Berlingskes Gravergruppe.

Se aftalen her: Politisk aftale om aktivering d. 5. november 2010 (Bm.dk)

Nu skal man ikke glemme, at de eksempler der har været på uduelige aktiviringskurser ikke er sket i kommunalt regi. Det er private aktører, som Claus Hjort Frederiksen åbnede op for kunne overtage aktiveringen.

Kommunerne har fået højere refusion, når det var en privat aktør der stod for aktiveringen.

Dermed ligger ansvaret for aktiveringskurserne med kend din indre fugl hos den nuværende regering. Koblet med den stramme styring af kommunernes økonomi senest med nulvækst i 2011 har kommunerne været tvungent til at sende borgere i nyttesløs aktivering.

Men det ansvar "glemmer" Inger Støjberg at tage på sig.

Claus Hjort Frederiksen påstod igår i DR TV-avisen kl. 21, at der spares Kr. 1 Mia. om året. Men det er altså kun Kr. 525 millioner !