You are here

Sådan sylter myndighederne et konventionsbrud af FNs flygtningekonvention

Beskyttelse? Politiet har overtrådt FN's Flygtningekonvention i mange år ved at straffe flygtninge for dokumentfalsk, og Rigspolitiet spurgte derfor Rigsadvokaten og Integrationsministeriet om hjælp for to år siden.

Men spørgsmålene om det systematiske konventionsbrud blev lagt på hylden i ministeriet, og på grund af glemsomhed, ministerferie, sygdom og barsel er der stadig ikke udarbejdet retningslinjer til politiet.

FN’s Flygtningekonvention tager højde for, at de falske pas er nødvendige for flygtningene og forbyder derfor, at stater straffer flygtninge for at bruge falske dokumenter.

Men det har den danske stat tilsyneladende valgt at ignorere, for flygtninge er blevet anklaget, dømt og fængslet herhjemme i årevis for dokumentfalsk. Og efter de ansvarlige politikere blev opmærksomme på problemet, har de ikke haft lyst til at sige det højt.

Sådan sylter myndighederne et konventionsbrud (information.dk) (16. juli 2010)

Integrationminister Birthe Rønn Hornbech har foretaget et hamskifte fra retspolitisk vagthund til en logrende skødehund.

Nuværende justitsminister Lars Barfoed er heller ikke nogen bedre forkæmper for menneskerettigheder i Danmark.

Daværende justitsminister tilbage i 2008 Lene Espersen har også et medansvar for konventionsbruddet, da rigspolitiet tilbage i juni 2008 skrev til rigsadvokaten. Vedkommende hører direkte under justitsministeren.

Desværre er eksemplet ikke enestående.

Danmark overtræder nemlig FNs børnekonvention i asylsager, da børn over 15 år bliver betragtet som voksne i udlændingeloven. FNs børnekonvention fastslår, at børn er børn under 18 år.

Artikel 1
I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for barnet.

Kilde: FNs børnekonvention (Menneskeret.dk)

Dette gjorde jeg tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj opmærksom på tilbage i 2006 eller også var det i 2007 :/

Senest har Folketinget senest d. 1. juni 2010 sænket den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år & ophævet den maksimale straframme på 8 år for unge. Dog kan en ung ikke få en livstidsstraf.

»Stk. 3. En gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, kan ikke idømmes fængsel på livstid.«

Kilde: Folketinget - 2009-10 - L 164 (som vedtaget): Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, Ungdomskriminalitet (Ft.dk)

- endnu... :/

"Med nærværende lovforslag vil man straffe mindreårige som voksne, selv om tidligere tiders erfaringer viser, at fængselsstraf til børn og unge ikke virker kriminalitetsdæmpende, men snarere som udklækningsanstalter for unge kriminelle"

Kilde: Høringssvar fra Amnesty Danmark d. 16. april 2010 (Pdf) | Folketinget - Retsudvalget, 2009-10 - L 164 - Bilag 3 - Henvendelse af 16/4-10 fra Amnesty International

Institut for menneskerettigheder undsagde direkte nedsættelsen:

Sammenfattende må instituttet stærkt fraråde vedtagelsen af forslaget om nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år.

Forslaget er i direkte modstrid med Børnekomiteens anbefalinger og må forventes at blive mødt med international kritik, ligesom sagkundskab og statistik tilsiger en højere grad af brug af ikke-strafferetlige reaktioner over for unge kriminelle.

Ligeledes harmonerer forslaget ikke med udviklingen i andre nordiske lande. Instituttet anbefaler, at Ungdomskommissionens anbefalinger som fremgår af betænkning nr. 1508/2009, Ind­satsen mod Ungdomskriminalitet, i langt højere grad følges.

Kilde: Høringssvar fra Institut for menneskerettigheder d. 19. februar 2010

Rettigheder er ikke rettigheder, hvis svage skal spørge magthaverne om tilladelse til at gøre krav på dem !

Menneskettigheder er idag kun noget, der omtales i festlige skåltaler fra regeringens medløbere.

I praksis bliver de trådt under fode.