You are here

Hjemvendte soldater sættes også på starthjælp

- Jeg føler mig ydmyget og nedgjort. Jeg føler mig svigtet af samfundet. Her går vi ud og forsvarer danske interesser, går ud og passer vores arbejde, sådan som de danske politikere har bedt om. Når vi så kommer hjem, så har de lavet love, som pisser og op og ned af ryggen, siger den tidligere udsendte soldat Martin til avisen Kommunen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil ændre i lovgivningen med det samme, så veteraner ikke ryger på starthjælp efter hjemkomst.

Hjemvendte soldater sættes på starthjælp (DR Online)

Det er ikke kun tidligere udsendte soldater, der bliver "pisset" på. Det gør andre danskere, som har opholdt sig i udlandet på eksempelvis studieophold.

Bag starthjælpen ligger et bevidst valg om at fattiggøre etniske minoriteter (typisk asylansøgere). Ud fra devisen, at det skal kunne betale sig at arbejde - men ikke at overleve på offentlig hjælp vil regeringen & DF sende signalet ud i verdenen om at fravælge Danmark som mål for asyl.

At Inger Støjberg øjensynligt nu vil indføre diskrimination på grundlag af nationalitet til fordel for veteraner ligger godt i tråd med andre politiske udmeldinger om diskrimination i sygdomsbehandling af tidligere udsendte veteraner.

Læs tidligere blogindlæg:
Politisk lydhørhed for forskelsbehandling af psykisk syge veteraner
(5. juni 2010)

Justitsministeriet vil helt sikkert godkende diskriminationen. Der vil helt sikkert ingen problemer være med menneskerettighederne. En vurdering som foregår mundtligt ved et opkald imellem beskæftigelsesministeriet & justitsministeriet. Så undgår man samtidigt lige dokumentation for statslig godkendelse af overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder !

Tidligere udsendte veteraner skal ikke have særbehandling hverken ved behandling for deres traumer eller på offentlig ydelse. Der skal ikke være et A- & et B-hold for hhv. asylansøgere & veteraner.

Det offentlige i regionerne & kommunerrne skal kunne & kan løse opgaverne for begge grupper.

At veteranerne udstiller uretfærdigheden i det nuværende system bør ikke føre til forskellige systemer for forskellige befolkningsgrupper. Det bør istedet føre til ændring af det eksisterende system, hvor der i højere grad bliver taget hensyn til mennesket & ikke økonomien.

Det kræver en ny regering.

For flere lovgivningsbestemte uretfærdigheder skaber ikke retfærd !

Uretfærdighed hvorsomhelst er en trussel
mod retfærdighed alle vegne
- Martin Luther King jr.