Psykiske sygdomme er rigtige sygdomme

Marianne Eilenberger skrev d. 21. maj 2010:

I sidste uge fortalte jeg Saras historie. I denne uge kan I høre Antons.

Men først vil jeg fortælle om nogle af de misforståelser og fordomme, der findes om psykiske sygdomme, som kan gøre det endnu sværere og mere smertefuldt at have et psykisk sygt barn.

Nej, det er ikke bare teenageproblemer

Psykiske sygdomme er rigtige sygdomme. Lige så rigtige som sclerose, cancer, leddegigt, paradentose, influenza… you name it. Og rigtig sygdom kræver rigtig behandling af rigtige læger, sygeplejersker, psykologer, terapeuter.

Det tager 10-15 år at blive psykiater, hvilket burde give et fingerpeg om, at psykiske sygdomme ikke kan helbredes ved ”bare at…” Ikke desto mindre mødte jeg i den tid, mit barn var psykisk syg, rigtig mange mennesker – fra grafikere til kommunikationsfolk, fra elektrikere til skuespillere – der følte sig kvalificerede til at komme med gode råd om den dødsensfarlige sygdom, mit barn led af.

Og hver gang tænkte jeg, om de samme mennesker ville have følt sig kaldede til lege læger, hvis mit barn i stedet havde lidt af leukæmi eller børnegigt. Eller om de ville have været en smule mere ydmyge og erkendt deres manglende medicinske kvalifikationer.

Psykiske sygdomme er dødsensfarlige

Det ville de måske, hvis de havde vidst, hvor dødelige psykiske sygdomme er. Ca. 15 % af yngre skizofrene begår selvmord og dødeligheden for mennesker, der lider af skizofreni er dobbelt så høj som for befolkningen som sådan.

Anoreksi er også en særdeles dødelig sygdom – ti år efter sygdomsudbruddet er 7 % af patienterne døde og i alt dør 15 – 20 % af patienterne af sygdommen.

Bipolar lidelse, som man før i tiden kaldte at være manio depressiv, er heller ikke ligefrem en skovtur – 15-20 % begår selvmord. At mange psykisk syge dør af selvmord ændrer ikke, at det er sygdommen, der har taget livet af dem. Til sammenligning dør 15 % af de børn, der får leukæmi i Danmark.

Det er disse risici psykisk syge børns forældre skal leve med, mens de venter på at få deres børn behandlet.

Eilenberger: Psykiske sygdomme er rigtige sygdomme (Politiken.dk) (21. maj 2010)

Lidt tankevækkende statistik:
I løbet af et år vil ca. 20 % af befolkningen have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Det svarer til 700.000-800.000 danskere Statens Institut for Folkesundhed: Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 (si-folkesundhed.dk)

Via
[Psykiske lidelser - statitisk (Kroniker.dk)]

Der bør nok også kigges på arbejdsforholdende for ansatte i psykiatrien på sygehusene:

AF den unge lægevikar .. 19:04 22. MAJ

Jeg arbejder som lægevikar på en psykiatrisk skadestue i København. Mine vagter er 17 timer lange, starter om eftermiddagen og slutter næste morgen. Pga. nedskæringer ,lægemangel og mange patienter har jeg meget få pauser på de 17 timer jeg arbejder ofte sover jeg ikke. Udover arbejdspresset skal jeg arbejde under vilkår hvor jeg ikke føler at jeg kan hjælpe patienterne godt nok. Som der også står i Antons historie, henviser jeg ofte patienterne til lange ventelister eller sender folk hjem og beder dem om selv at henvende sig til egen læge dog det har været en kamp for dem at komme til mig. Problemet her er at folk med psykiske sygdomme ofte ikke selv har den energi der skal til for at bede om hjælp igen og igen og ikke alle af dem har et bagland til at støtte op og hjælpe dem. Når det involverer børn og unge voksne kan baglandet også blive udmattet og opgivende. Det er svært at arbejde inden for sundhessektoren og svært at arbejde med psykisk syge som situationen er nu. Man kunne håbe at psykisk sygdom en dag blev prioriteret højere når der skulle fordeles skatte kroner og yderligere at psykisk sygdom blev bedere forstået af omverdenen.

Det er da ikke lige nogle tidssvarende arbejdsforhold her i 2010 !