You are here

Nordjyllands Politi agerer som administrativ domstol

* Pressemeddelelse Vejle d. 30. december 2009 *

I februar 2009 anmeldte Flemming Leer Jakobsen, denmarkonline.dk formanden for beboerforeningen Lejerbo Poul Birger Lund på Skallerupvej i Aalborg Øst for brud på bekendtgørelsen om videoovervågning. Konkret havde beboerforeningen opsat videokameraer i strid med den gældende bekendtgørelse, som overvågede offentlig vej.

Siden da er der ikke sket noget og en forespørgsel til Nordjyllands Politi viste, at ”sagen ikke er afsluttet endnu og der kan ikke oplyses nogen tidshorisont”. (25. november 2009) [Se bilag 3]

Flemming Leer Jakobsen klager over den manglende bødestraf samt langsommelige behandling til statsadvokaten for Nord- og Østjylland samt brud på magtens tredeling som defineret i Grundloven.

Flemming Leer Jakobsen har i anden anledning fået aktindsigt i Nordjyllands Politis redegørelse om erfaringer med videoovervågning.

I redegørelsen til Rigspolitiet fra Politidirektør Elsemette Cassøe fremstiller Nordjyllands Politi imidlertidig sagen som afsluttet og at videoovervågningen nu foregår i overensstemmelse med den gældende lovgivning uden, at der er uddelt en bødestraf til beboerforeningens formand.

I svaret til Rigspolitiet fremgår det, at

”I en anden sag opsatte et boligselskab i Aalborg, for at imødegå kriminalitet i området, videovervågningskameraer som bl.a. overvågede offentlige områder. Nordjyllands Politi har indtil videre håndteret sagen ved at indgå i en dialog med boligselskabet og vejlede selskabet om loven om tv-overvågning. Boligselskabet har efterfølgende tilpasset videoovervågningen, så den sker i overensstemmelse hermed.” Side 2 [se bilag 1], svar fra Politidirektøren Elsemette Cassøe af 12. august 2009 med j.nr. 5100-10161-00063-09 til Rigspolitiet.

Jurist ved Nordjyllands Politi Torben Kaufmann Sørensen fortalte til Flemming Leer Jakobsen d. 7. september 2009 telefonisk, at Nordjyllands Politi går i "dialog" som en "service" over for borgerne for at ”lovliggøre” forholdet.

Men det er slet ikke Politiets opgave. Ved lovovertrædelser er der kun mulighed for i loven i dette tilfælde at uddele en bøde. Ved at undlade at uddele en bøde agerer Nordjyllands Politi som en administrativ domstol i strid med magtens tredeling som defineret i Grundlovens paragraf 3:

Grundlovens § 3

”Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”

I anledning af Brian Mikkelsens tidligere udmelding i år om en ny lovgivning for videoovervågning i beboerforeninger har Nordjyllands Politi altså suspenderet gældende lov i forventning om, at en ny vil lovliggøre forholdet. Dette er fuldstændigt uacceptabelt og ikke en retsstat værdig.

Yderligere informationer

Flemming Leer Jakobsen

Blogger, denmarkonline.dk

medlem af Enhedslisten

Bilag 1:

Redegørelse side 2 fra nordjyllands politi om videoovervågning af 12. august 2009

Bilag 2:

Redegørelse side 1 fra nordjyllands politi om videoovervågning af 12. august 2009

Bilag 3:

Svar fra Nordjyllands Politi vedrørende ikke afsluttet sag af d. 25. november 2009

Kommentarer