You are here

VKO-flertal vil lukke Kirkeasyl

Foreningen Kirkeasyl og dens støttekomité, der samler penge ind til skjulte udviste asylansøgere, skal forbydes via Grundloven. Sådan lyder det fra både V, K og DF.

»Der er ikke tvivl om, at Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge, som er stiftet af Kirkeasyl, har til formål at bryde loven og undergrave det danske retssamfund. Derfor er foreningen ulovlig, og hvis Justitsministeriet som formodet også når frem til det, så har jeg da en forventning om, at foreningen bliver opløst,« siger Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen.

VKO-flertal vil lukke Kirkeasyl (Berlingske.dk)

Endnu engang demonstrerer Karsten Lauritzen at han ikke er blevet fuldt politisk akkimatiseret til livet på Christiansborg. Han er ikke længere formand for VU, men medlem af Folketinget. Det indebærer også, at man besidder en vis grundkendskab om demokratiet i Denmark samt de uskrevne regler for politisk handlemåde. Dette er inklusiv Grundloven.

Et forbud eller opløsning efter Grundloven kræver, at en forening virker ved "vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning". Det inbefatter altså ikke en opfordring til måske at bryde loven.

Grundlovens § 78
Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.
Kilde: Grundloven af 1953 (ft.dk)

Til ritzau siger han da også allerede kl. 9:37 idag at:

"Vi i Venstre har ikke tænkt os at forbyde hverken Kirkeasyl eller
nogen andre foreninger ved lov. Hvis det skal ske, så gør domstolene
det.

Der står også i grundloven, at man kun kan opløse en forening ved
lov", siger Karsten Lauritzen.

V afviser lovindgreb over for Kirkeasyl (Politiken.dk)

Skulle det ske, at Kirkeasyl bliver opløst ser jeg med spænding frem til at Dansk Folkeantiparti også bliver det. Pia Kjærsgaard er tidligere dømt for brud på våbenloven for en ulovlig peberspray. Derudover er Morten Messerschmidt dømt for racisme for en annonce for Dansk Frygtpartis Ungdom.