You are here

Storstilet klimaplan og energiplan fra ingeniørforeningen - et samfund uden olie baseret på vedvarende energi

DR P1 Orientering d. 21. august 2009:

Ingeniørforeningen i Danmark er netop i disse dage ved at lægge sidste hånd på en omfattende rapport med en storstilet klimaplan for Danmark.

Planen skal både sikre os en 100 procent vedvarende energiforsyning - med deraf følgende kæmpe erhvervspotentialer, milliarder i statskassen og masser af beskæftigelse.

Når rapporten offenliggøres i næste uge, sker det samtidig med, at ingeniørforeninger fra en række andre lande - blandt andet USA og Japan - på lignende måde viser, hvordan det kan lade sig gøre at spare 90 procent af CO2-udledningen i 2050 og holde sig under den farlige 2 graders celcius temperaturstigning.

Et samfund uden fossile brændstoffer
En del af planen går ud på at skabe et samfund fri for fossile brændstoffer - en målsætning som også regeringen deler.

Det skal gøres ved at sørge for massive energibesparelser.

Det betyder, at der både skal spares på el og varme.

Men samtidig skal der ske en ændring af transportsektoren, så der kommer flere el-biler og et bedre jernbanenet.

Fremtidens energi skal i stedet komme fra vindmøller, solceller og bølgeenergi.

Og når det ikke blæser, skal vi bruge bio-masse til at varme husene op med - altså træflis, halm og affald.

Flere kommer i arbejde
Men planen er ikke kun til gavn for klimaet.

Den vil også være til gavn for erhvervslivet, statskassen og beskæftigelsen.

For hvis der skal bygges flere vindmøller og solceller i Danmark, hvis jernbanenettet skal udvides, og hvis der skal indrettes ladestationer til elbiler over hele landet, så får virksomhederne noget at lave, flere kommer i beskæftigelse og statskassen fyldes op.

Men det handler om at komme først, så produktionen bliver på danske hænder.

Derved vil Danmark kunne eksportere nyopfindelserne i stedet for at importere dem.

Af Karen Hjulmand

Medvirkende:
En af forfatterne til rapporten, civilingeniør og phd Brian Vad Mathiesen fra Ålborg Universitet

Hør mere på:
Storstilet klimaplan på vej (DR Online) (21. august 2009)

Læs planen hos Ingeniørforeningen:
IDAs Klimaplan 2050 (Ida.dk)

Det er bare om at komme igang. Men finansloven for 2010 afsætter næsten ingen penge til forvandlingen fra et samfund baseret på fossile brændsler til et uden.

Det haster faktisk.

Det internationale energiagentur forudser at olieproduktionen begynder at falde allerede om 10 år