Info om EUs bøvl med cookies

Denne blog benytter cookies & latterlige EU har bestemt, at du skal informeres om cookies.

Det kan du gøre her i / Politik om personlige oplysninger

Der er åbenbart ikke grænser for EUs detailregulering. Det næste bliver vel censur...

Forsvarets monumentale svigt af tidligere udsendte soldater

Igår krævede det endnu et offer for en tidligere udsendt soldat til Bosnien. Som det ser ud nu er der sket følgende: Efter at Torben Bødker først havde angrebet 2 politifolk med sabel fik han fat i en af politifolkenes pistol. Det førte til, at den anden politimand skød og dræbte den 32-årige tidligere veteran fra Bosnien.

Det er så trist, at resultatet igen bliver voldelig udgang for tidligere udsendte af forsvaret til opgaver i udlandet. Der har allerede tidligere været voldsomme handlingere af psykisk forstyrrede tidligere udsendte, som burde have fået de røde lamper til at lyse alvorligt op i forsvaret.

Jeg er selv tidligere FN-soldat udsendt i 12 måneder til den fredelige mission i Namibia i '89-'90. Tilbage i maj 2005 blev jeg opmærksom på noget ved et genforeningsarrangement i Fredericia. Ud af omkring 200 tidligere udsendte til Namibia var vi omkring 20 forsamlede en lørdag eftermiddag. Der var også et andet hold fra Bosnien tilstede. De var også omkring de 20 fremmødte, men der var på det pågældende hold udsendt i omegnen af 3000 mand.

Fremmødte fra Namibia: 10 %  Bosnien holdet: 0.66 %

Det fik mig til at skrive dette indlæg: Nedtrykt og Nato Soldat ?, hvor jeg opfordrer tidligere udsendte Nato soldater til at søge hjælp. Der findes nemlig en Kammerat støtte ordning på http://www.80608030.dk/, som tidligere udsendte kan ringe til 24 timer i døgnet. Her kan de snakke med andre tidligere veteraner anonymt. Kammerat støtte ordningen organiserer også rejser til tidligere indsatsområder som et led i behandlingen af traumer. Ordningen er støttet af forsvaret, men er en selvstændig forening.

Forsvarsminister Søren Gade forsvarede idag i 18:30 TV-avisen forsvarets ringe indsats med at hjælpe tidligere udsendte ved at fremhæve forsvarets udsendelse af 20.000 breve til tidligere Bosnien udsendte. Det førte til omkring 200 tilbagemeldinger, hvor folk aktivt gav udtryk for deres behov for hjælp.

Problemet med traumer er bare, at selvom vedkommende selv ved at der er behov for hjælp. Ja, så kan vedkommende måske ikke udtrykke det hverken igennem handlinger eller ord.

I tilfældet med den skuddræbte soldat havde han faktisk selv søgt hjælp på Rigshospitalets traumecenter igår, men af uvisse årsager tog han hjem fra sygehuset uden at blive indlagt.

- Det er korrekt, at han henvendte sig personligt i vores traumecenter i løbet af i går. Men jeg kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, oplyser Lisbeth Westergaard, der er kommunikationsmedarbejder på Rigshospitalet til bt.dk.

Tiggede om hjælp få timer før han blev skudt (Bt.dk)

Centerchef: Vi kunne ikke forhindre tragedien

Eks-soldaten, der i går blev skudt af en betjent, havde få timer før søgt hjælp på Rigshospitalet. Men han gik igen, før personalet kunne nå at vurdere, hvor slemt det stod til, forklarer Centerchef.
Læs mere (DR Online)

Andre midler er nødvendige

Der er brug for helt andre midler for at nå tidligere udsendte.

Personlig opsøgende hold er en mulighed.

En anden er oprettelse af deciderede veteranhospitaler flere steder i landet som en anden nødvendig mulighed, som er åben 24 timer i døgnet med egne sengepladser. For siden midtfirserne og til nu er antallet af sengepladserne på de psykiatriske afdelinger på sygehuse blevet kraftigt beskåret med 80 %, så der nu kun er 3.400 på landsplan: Færre senge til psykisk syge (20. december 2008)

Det er desværre meget sandsynligt at traumeramte ikke kan få den hjælp, som de har behov for grundet mangel på sengepladser. Det kunne jeg berette om for hele gruppen af psykisk syge om d. 15. februar 2009: Distriktspsykiatri: Psykisk syge desperate for hospitalshjælp

Det lader også til, at forsvaret ikke har taget henvendelser fra familien alvorlig. Familien er i flere medier trådt frem og har sagt, at de i 10 år har rendt forsvaret på dørene i et nødråb om hjælp.

Bl.a. i :

Forsvaret magtesløs over for syge soldater

Forsvarets psykologer kan ikke tvinge soldater i behandling. Det er problematisk, fordi nogle soldater ikke vil erkende, at de har et problem, siger Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog ved Institut for Militærpsykologi.
Læs mere på Ekstrabladet.dk

Som forsvaret griber sagerne an nu er det mildest talt under al kritik.

Alternativet kan være, at Danmark skal neddrosle engagementet i udenlandske aktioner eller helt afstå fra at deltage i dem indtil forsvaret har fundet en tilfredsstillende måde, at håndtere psykiske problemer hos tidligere udsendte soldater.

Det er på tide, at nytænke forsvarets og resten af samfundets handlemåde i forhold til den del af tidligere udsendte med psykiske problemer.

Det haster. Der er allerede spildt megen tid og unødvendige tab er menneskeliv har været resultatet.

Jeg har oprettet denne nyhedssøgning om forsvaret, som også automatisk fanger artikler med Søren Gade.

Muligt flashback

Man talte sammen i lejligheden, og pludseligt og uden varsel trak manden en sabel og ramte begge politifolk i hovedet, oplyser vicestatsadvokaten efter afhøringen onsdag af den ene betjent. Hans kollega vil formentlig blive afhørt sidst på ugen.

'Vild kamp' før politiskud (Ekstrabladet.dk) (11. marts 2009)

Jeg hørte en tidligere udsendt soldat fortælle til TV2 Nyhederne, at det serbiske milits & politi også havde blå uniformer. Så måske var der tale om et muligt flashback.

Harald Jensen beretter om forfærdelige episoder og traumer efter en udsendelse til Balkan i 90-erne.
3-4000 lider at PTSD.

En soldats beretning Nyhederne kl. 19:00 (Nyhederne.tv2.dk) (11. marts 2009)