You are here

Tysk strid om atomkraft

DR P1 Orientering d. 6. august 2008:

Tyskland vil afvikle de østeruopæiske atomkraftværker, men de tyske politikere skændes internt om hvorvidt de tyske atomkraftværker skal have lov til at fortsætte driften.

Den statsejede tyske koncern EWN i Greifswald er ekspert i afvikling af atomkraftværker og en af konsulenterne ved afviklingerne i både Litauen og Slovakiet. Tyskerne mener nemlig, at de østeruopæiske atomkraftværker skal afvikles, men skændes samtidig så de brager om hvorvidt de tyske atomkraftværker skal have lov til at fortsætte driften. Og det selvom det tyske parlament Forbundsdagen og regeringen af konservative og socialdemokrater har besluttet at afvikle atomkraften.

Lige nu er de tyske politikere ved at rive hovederne af hinanden og det er ikke bare et slagsmål mellem partierne, men også inde i partierne. Mest tydeligt er det hos socialdemokraterne i disse dage.

Storbritanien og italien er to andre EU-lande, der har varslet mere atomkraft i stedet for afvikling inden for den seneste tid.

I Storbritanien vakte det stor opstand, at en af de fremmeste miljødebattører, George Monbiot i går i sin klumme i avisen The Guardian skrev et indlæg om udbygningen af kulkraft og klimadebatten:

"Jeg har selv nået et punkt, hvor jeg er ligeglad med om svar er atomkraft eller ikke. Lad det ske...så længe det er den totale mængde udledning, der tages i betragtning, og så længe vi præcis ved hvordan og hvor affaldet begraves, hvor meget det drejer sig om, og hvem der betaler...og så længe der er garanti for at intet atommateriel til civil brug finder anvendelse militært. Der er efterhånden kun ét tungtvejende hensyn: nemlig at mindske skadevirkningen for nulevende og kommende generationer, hvad end midlerne så måtte være...",  skrev altså George Monbiot i sin klumme i går.

Af Tage Baumann

Hør mere på:
Tysk strid om atomkraft (DR Online)